Særudstilling

Særudstilling

Logo_sufisme_dansk

2. september 2011 – 8. april 2012

Tiltrængt og vedkommende udstilling om sufisme
Weekendavisen 9. september 2011

Smuk lille særudstilling om sufismen og dens kunstneriske betydning
Logo_sufisme_dansk
Politiken 24. september 2011

Fornem udstilling om sufisme

Berlingske 10. september 2011


For første gang bliver sufismens aftryk på den islamiske verdens kunst udstillet i Danmark.

Sufismen, som også kaldes islamisk mystik, står ved sit entydige fokus på det personlige gudsforhold og troen på individets sammensmeltning med Gud, bl.a. gennem musik, meditation, dans og poesi, i kontrast til den ortodokse islam. Nøgleord i denne særlige retning inden for islam er åndelighed, inderlighed og kærlighed.

Mange kender de dansende dervisher fra Konya i Tyrkiet, men sufismens kunst er meget mere. På særudstillingen Sufisme – islams mystiske vej kan man opleve fine miniaturemalerier fra Iran og Indien, digte og kalligrafiske arbejder, udsøgt kunsthåndværk fra det 13. til det 20. århundrede og, ikke mindst, sufiernes egne genstande, så som bedekranse, tiggerskåle, stave, skriveredskaber og spyd til at stikke sig med.

Flere af kunstværkerne stammer fra en privat samling i London og har ikke tidligere været udstillet.

Udstillingen er kurateret af Joachim Meyer og Peter Wandel.

Hør Joachim Meyer fortælle om udstillingen her

Kom tættere på kunstværkerne, når udstillingens arrangører viser om i særudstillingen:

Onsdag den 18. januar kl. 17.00 og fredag den 20. januar kl. 14.00 ved museumsinspektør Joachim Meyer.

Tirsdag den 24. januar og fredag den 27. januar ved museumsinspektør Peter Wandel. Begge dage kl. 14.00.

Der kan højst være 15 personer pr. omvisning. Omvisningerne er gratis. På dagen for omvisningen kan der afhentes billetter i museets foyer.

Udstillingskatalog kan købes i museets butik

UDFORSK

UDFORSK