Nyerhvervelser

Nyerhvervelser

Når man ser bort fra kunstværkerne i den nyere danske samling, som alle er erhvervet af C.L. David, så er den ældre europæiske samling og den islamiske samling blevet stærkt forøget siden stifterens død.

Siden 1985 er det først og fremmest den islamiske samling, som er vokset.

Ved tryk på knappen til højre kan man se et udvalg af nyerhvervelser.

UDFORSK

UDFORSK
Close-item Close-overlay
UDVALGTE NYERHVERVELSER

Udvalgte nyerhvervelser

Genstand nummer 16 af 16
1-2009_-ung_mand_udaander_da_hans_elskede_taler_til_ham
1-2009_-loes-plade-i-spejlrammen_-photo-pernille-klemp-f1-2009_-loes-plade-2_-photo-pernille-klemp-f1-2009_-forsiden-af-spejlet_-photo-pernille-klemp-f1-2009_-spejlsiden_-photo-pernille-klemp-f

Spejlkasse med tre malerier fra et splittet manuskript med Sadis Gulistan

Indien, mogul; malerierne: ca. 1610-15,
spejlet: ca. 1640
Spejlkasse: 21,2 × 15,2 cm

Omkring 1610-15 udførtes en kopi af den persiske digter Sadis ”Rosenhaven” til stormogulen Jahangir. Malerierne var smalle og malet af de bedste af hofatelierets kunstnere. Under Shah Jahan blev manuskriptet splittet, og tre af malerierne blev overført til denne spejlkasse, mens andre i dag befinder sig på Walters Art Museum i Baltimore.

Maleriet, der viser ”En mand besvimer, da han ser den prins han elsker”, er signeret af kunstneren Balchand. John Seyller har tilskrevet ”En vesir, der overtaler en fyrste til at skåne en ung tyvs liv” til maleren Abu’l Hasan og ”En fyrste besøger en dervish, der har forladt sin tidligere livsstil” til maleren Abid.

Da de smalle malerier omkring 1640 blev overført til spejlkassen, blev de øget både forneden og foroven af en af Shah Jahans kunstnere, som Seyller har identificeret som Murar. Kvaliteten af udvidelserne er høj, men ved nærmere eftersyn fornemmer man, at den står tilbage for de tidligere malerier.

Spejlet fremstår i dag som et af de fineste, bevarede lakobjekter fra det 17. århundredes Indien.

Inv. nr. 1/2009