Nyerhvervelser

Nyerhvervelser

Når man ser bort fra kunstværkerne i den nyere danske samling, som alle er erhvervet af C.L. David, så er den ældre europæiske samling og den islamiske samling blevet stærkt forøget siden stifterens død.

Siden 1985 er det først og fremmest den islamiske samling, som er vokset.

Ved tryk på knappen til højre kan man se et udvalg af nyerhvervelser.

UDFORSK

UDFORSK
Close-item Close-overlay
UDVALGTE NYERHVERVELSER

Udvalgte nyerhvervelser

Genstand nummer 9 af 16
42/2009, Stand af frittegods / Stand, fritware
42_2009__officielt_digitalt_foto_pernille_klemp42_2009front__officielt_digitalt_foto_pernille_klemp42_2009gavl__officielt_digitalt_foto_pernille_klemp

Stand af frittegods, formpresset og dækket af en transparent, turkis glasur

Syrien, Raqqa; 13. århundrede
H: 20 cm

Standen er for oven forsynet med to huller, der har været beregnet til genstande såsom flasker, blækbeholdere eller olielamper. Der kendes i dag en del lignende stande fra Raqqa – alle uden deres oprindelige beholdere. De fleste af standene har en rektangulær form. Fra det værksted, der har frembragt standen her, kendes imidlertid også en trekantet type, som er frembragt ved at sammenkitte og glasere tre rektangulære sider. De har fået deres formpressede dekoration fra den samme form, som denne stand. Langsidernes modstillede griffe tilhører den elegante, langlemmede kattetype, der er karakteristisk for Raqqa-keramikken, og dekorationen fremstår tydeligt igennem den relativt tynde glasur.

Inv. nr. 42/2009