14. marts kl. 19 Mellemøstens nye politiske (u)orden

Mellemøstens nye politiske (u)orden
Rasmus Alenius Boserup

Siden oprørene i 2011 har den politiske orden i Mellemøsten og Nordafrika været i hastig forandring. Regeringer er væltet, stater kollapset og regionale og internationale alliancer ombrudt. I dette foredrag fortæller Rasmus Alenius Boserup om de vigtigste tendenser i skabelsen af en ny politisk (u)orden i regionen og diskuterer, hvad vi kan forvente fremover.

Rasmus Alenius Boserup er ph.d. og seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier og tidligere direktør for Dansk-Egyptisk Dialoginstitut i Cairo. Han er forfatter til en række bøger, herunder “Efter foråret” (Gyldendal 2016).