18. september kl. 19 Vilhelm Hammershøi og blikket for det fotografiske motiv

Vilhelm Hammershøi og blikket for det fotografiske motiv
Gertrud Oelsner

Motiver med tomme stuer, rygvendte kvinder, tomme landskaber og tyste arkitekturmotiver har gjort Vilhelm Hammershøi til en kunstner, der er kendt og elsket over hele verden. Færre ved imidlertid, at han ved siden af arbejdet som maler var dybt optaget af fotografiet, som han blev en af pionererne inden for. I foredraget fortælles om kunstnerens interesse for fotografiet og om, hvordan dette er nært forbundet med hans maleriske praksis. Davids Samling rummer en enestående samling af kunstnerens værker, og vi skal naturligvis høre om disse, men også om mange af kunstnerens øvrige værker.

Gertrud Oelsner er mag.art., ph.d. i kunsthistorie og direktør for Den Hirschsprungske Samling. Hun har sammen med Annette Rosenvold Hvidt udgivet en stor bog om Vilhelm Hammershøi og fotografiet.