20. februar kl. 19 Islamisk arkitektur i Europa – set gennem fotografens øjne

Islamisk arkitektur i Europa – set gennem fotografens øjne
Ahmed Eckhard Krausen

Gennem en stor og varieret samling af arkitekturfotos skildrer den herboende, tyskfødte freelancefotograf Ahmed Eckhard Krausen, hvor bredt og mangfoldigt islamisk arkitektur udfolder sig i Europa. Billederne viser, at der fra land til land, heriblandt i Danmark, England, Spanien, Hviderusland og i mange andre europæiske lande, er store forskelle på de islamiske bygninger.

Freelancefotografen Ahmed Eckhard Krausen dokumenterer med projektet ”Islam i Europa” mangfoldigheden i kultur, sprog og tolkningen af islam i Europa med fokus på, hvordan religion og kultur har tilpasset sig europæiske forhold.