20. marts kl. 19 De syriske kurdere - bliver Vestens bolværk mod islamisterne løbet over ende?

De syriske kurdere - bliver Vestens bolværk mod islamisterne løbet over ende?
Pola Rojan Bagger

Kurderne er Vestens tætteste allierede i Syrien og et vigtigt militært bolværk mod den islamistiske terrorbevægelse Islamisk Stat. Men Syrien har udviklet sig til en særdeles kompleks slagmark – både militært og politisk. Med støtte fra amerikanerne har de syriske kurdere tilkæmpet sig et stort stykke autonomt land i Nordsyrien. Kurdernes position synes alligevel skrøbelig, og de er samtidigt omgivet af fjender i mange retninger. Der gives et indblik i de storpolitiske og vanskelige spørgsmål hos Vestens vigtigste allierede i det syriske morads. Hvad ønsker kurderne at opnå, og har det nogen gang på syrisk jord?

Pola Rojan Bagger er kommunikationsrådgiver og mellemøstanalytiker. Han er uddannet cand.comm. og har dækket Tyrkiet, kurderne og Mellemøsten for danske medier i over ti år. Han er desuden forfatter til en bog (2010) samt en tænketanksrapport (2016) om tyrkisk og kurdisk politik.