6. februar kl. 19 Rod – en fighters fortælling

Rod – en fighters fortælling
Janus Nabil Bakrawi

Da jeg er 7 år bliver jeg bortført til Jordan af min far. I et smertefuldt ryk mister jeg min mor, mit sprog, mine venner og min dagligdag. Et nyt og råt liv begynder. Da jeg bliver 11 år, gentager det hele sig. Nu med omvendt fortegn. Far vil rejse tilbage til Danmark. Jeg bliver rodløs og leder desperat efter et sted at høre til for at slå rod. Jeg går rundt med en stor, sort klump og savn i maven. Men ud af alt det kommer der en kæmpe drivkraft efter at blive til noget stort. Jeg vil være kunstner og skabe mig en karriere, et godt liv med sunde rammer. Det har været en kamp uden lige, men det hele er næsten lykkedes.

Janus Bakrawi er skuespiller og tv-vært. Er bl.a. kendt for film, dramaserier og dokumentarserier: Pizza King, Taxa, Ørnen, Forbrydelsen 2, De bortførte børn, Stop nu krigen, mor og far, Janus og skyggedanmark samt en del teaterroller.