Davids Samling

Marts nyhedsbrev 2019

Del på Facebook Del på Twitter Parkmuseerne

En ny event lanceres i København:
Den Lille Kulturnat

For børn og deres familier

Den Lille Kulturnat løber af stablen fredag den 15. marts, kl. 16-21

En detalje med skib og besætning fra en miniature fra Sadis "Bustan". Iran, Isfahan, ca. 1600-1608, inv. nr. 11/2016En detalje med skib og besætning fra en miniature fra Sadis "Bustan". Iran, Isfahan, ca. 1600-1608, inv. nr. 11/2016

I Davids Samling byder vi på fortælle-teater om Sindbad Søfareren, kl. 16.30, 18.00 og 19.30:

Magiske dyr, drabelige kampe og en sej Søfarer!
De to dygtige fortællere tager børn og deres voksne med ind i Tusind og én nats magiske eventyrverden. Vi følger med Sindbad Søfareren ud på nogle af hans mest spændende rejser. Vi kommer langt omkring, men det ender godt. Besøg den stemningsmættede sal, flyv afsted på fantasiens flyvende tæppe, kort sagt: kom og få en forrygende god historie!

Pernille Stockfleth og Mariane Josefsen er begge erfarne historiefortællere. Med stemme og krop har de hver især i mange år fortalt historier for børn og voksne landet over. Læs mere her.

Adgang til forestillingerne kun med et kultur-armbånd, som kan købes til kr. 85 i Seven Eleven kiosker i København og på Frederiksberg, samt på museet. Børn under 12 år kommer gratis ind.

Under Indiens himmel

Det er stadig muligt at besøge den indiske fotoudstilling “Under Indiens himmel – Fotografier fra det 19. århundrede”, som kan ses indtil lige efter påske. Udstillingen er indrettet i rum i ‘Library look’, dvs. med mørkegrønne vægge, brune indramninger og forgyldte albums. Stemningen er hermed sat til at opleve de smukke, gamle fotografier fra en svunden tid.

Læs den seneste anmeldelse af udstillingen i Magasinet Kunst #1 2019 her.

Fra udstillingenFra udstillingen

Vil man vide mere om udstillingen, kan man komme ind til en gratis omvisning i særudstillingen på følgende dage:

Søndag   3. marts, kl. 14 og 15
Onsdag 13. marts, kl. 18
Onsdag   3. april, kl. 18
Søndag 14. april, kl. 14 og 15
Onsdag 24. april, kl. 18
Lørdag  27. april, kl. 14 og 15

Læs om udstillingen her.

Davids Bazar i marts

Fad af fajance med ”Den barmhjertige samaritaner”. Moustiers, Clérissy, Frankrig. 1. fjerdedel af det 18. århundredeFad af fajance med ”Den barmhjertige samaritaner”. Moustiers, Clérissy, Frankrig. 1. fjerdedel af det 18. århundrede

I marts har Davids Bazar 3 interessante og meget forskellige foredrag på programmet:

Kunsthistoriker Ulla Houkjær vil under foredraget Farverige fajancer onsdag den 6. marts kl. 19 indvie gæsterne i fajancernes spændende motivverden; hvordan inspiration fra nær og fjern påvirkede dens udformning, hvordan ideer spredtes fra syd til nord i Europa, og hvordan ændrede måltidstraditioner skabte grobund for helt nye former for bordservice.

Journalist Pola Rojan Bagger giver onsdag den 20. marts kl. 19 et indblik i det storpolitiske spørgsmål om de syriske kurdere og deres skæbne i foredraget De syriske kurdere – bliver Vestens bolværk mod islamisterne løbet over ende?

Endelig gæster museumsdirektør Gertrud Hvidberg-Hansen fra Faaborg Museum Davids Bazar onsdag den 27. marts kl. 19 for at fortælle om Fynboernes Faaborg Museum og museets stifter Mads Rasmussen.

Billetpris kr. 50. Billetter købes i museumsbutikken eller på www.billetlugen.dk, se her.

Besøg af to damer

Christen Købkes to tondoer (runde malerier) fra 1834 Natten og Dagen, som plejer at hænge som et par på hver sin side af indgangen til Ældre europæiske samling, er lånt ud til Nationalmuseum, Stockholm til udstillingen “Dansk Guldålder”, som løber fra 28. februar til 21. juli. Læs om udstillingen her.

Som erstatning i den mellemliggende periode har Davids Samling fra SMK lånt to allegoriske værker, Retfærdigheden og Filosofien, malet af Nicolai Abildgaard i 1800.

VI SES I DAVIDS SAMLING

Entré
Gratis

Adresse
Kronprinsessegade 30
1306 København K
Tel. 33 73 49 49

Afmeld nyhedsbrev/pressemeddelelse

Åbningstider
Tirsdag til søndag kl. 10-17
Onsdag kl. 10-21
Mandag lukket