Davids Samling

Juli nyhedsbrev 2019

Del på Facebook Del på Twitter Parkmuseerne

Sommer på museet

Edvard Weie (1879-1943). Klostergaard, 1907Edvard Weie (1879-1943). Klostergaard, 1907

Kunstværkerne i særudstillingen Fra Philipsen til Salto – gensyn med den nyere danske samling er alle fremstillet af danske kunstnere, mens motiverne i flere tilfælde er fra udlandet. Her vises et dejligt, solfyldt maleri af Edvard Weie, som ellers er kendt for sine modernistiske, forenklede og “abstrakte” former. I dette tidlige værk har han dog under en rejse i Italien på klassisk vis malet en klostergård – et motiv, der mere synes at tilhøre Guldalderens tid og motivverden.

Den autodidakte maler Edvard Weie fik bl.a. undervisning på Zahrtmanns skole. Her kom han ind i kredsen af kommende modernister som Harald Giersing, Sigurd Swane og Gustaf Wolmar. Elevforholdet til Kristian Zahrtmann sluttede i 1907, da Weie var blandt de udvalgte, der ledsagede læreren til Italien, men vendte hjem i utide på grund af en uoverensstemmelse. Maleriet er formentlig udført på denne rejse.

Læs mere om udstillingen her.

Gratis omvisninger i juli

Skål af lergods med to brydere. Østlige Iran, Nishapur, 10. århundredeSkål af lergods med to brydere. Østlige Iran, Nishapur, 10. århundrede

Til glæde for både udenlandske og danske turister holdes sommeren igennem gratis omvisninger i weekenderne.

Omvisningerne finder sted hver lørdag kl. 13 på engelsk og hver søndag kl. 13 på dansk.

Lørdag 6. juli, kl. 13.00
From Philipsen to Salto – the Collection of Danish Early Modern Art revisited

Søndag 7. juli, kl. 13.00
Davids Samling – et overflødighedshorn

Lørdag 13. juli, kl. 13.00
Islamic Art – a visit to Aladdin’s Cave

Søndag 14. juli, kl. 13.00
Fra Philipsen til Salto – gensyn med den nyere danske samling

Lørdag, 20. juli, kl. 13.00
The David Collection – a cornucopia

Søndag, 21. juli, kl. 13.00
Islamisk kunst – på besøg i Aladdins hule

Lørdag, 27. juli, kl. 13.00
From Philipsen to Salto – the Collection of Danish Early Modern Art revisited

Søndag, 28. juli, kl. 13.00
Davids Samling – et overflødighedshorn

Højst 15 personer pr. omvisning. Gratis billetter udleveres på dagen. Se det fulde omvisningsprogram her.

Besøg museet hele sommeren


J.F. Willumsen. “Dreng, der står på ét ben og stryger strømpen af”, 1902

På de fleste kulturinstitutioner er besøgstallet påvirket af vejret og dets uforudsigelighed.

Er det mørkt, vådt og koldt, vil mange gæster finde ind på museet og benytte lejligheden til at opleve kunsten. Men er det alt for mørkt, vådt og koldt, er der også mange, der bliver hjemme. På samme måde midt om sommeren: er der hedebølge, søger mange indenfor for at få skygge og samtidig nyde samlingerne. På en dejlig, solrig sommerdag er der til gengæld mange, der helst vil opholde sig uden for byen.

Uanset vejret, så har Davids Samling åbent hele sommeren.
I den islamiske samling er der 20 grader året rundt!

Åbningstiderne er, som de plejer at være:

Tirsdag til søndag kl. 10 til 17
Onsdag kl. 10 til 21
Mandag lukket

VI ØNSKER ALLE EN DEJLIG SOMMER

Entré
Gratis

Adresse
Kronprinsessegade 30
1306 København K
Tel. 33 73 49 49

Afmeld nyhedsbrev/pressemeddelelse

Åbningstider
Tirsdag til søndag kl. 10-17
Onsdag kl. 10-21
Mandag lukket