Davids Samling

September nyhedsbrev 2019

Del på Facebook Del på Twitter Parkmuseerne

Efteråret er i fuld gang

Udstillinger, foredrag, omvisninger, undervisning

Foredragsholdere i Davids Bazar 18/9, 25/9 og 2/10, fra venstre: Gertrud Oelsner, Helle Malmvig og Geeti AmiriForedragsholdere i Davids Bazar 18/9, 25/9 og 2/10, fra venstre: Gertrud Oelsner, Helle Malmvig og Geeti Amiri

Velkommen til en ny sæson!

Med efterårets program er der rig anledning til at besøge museet, uanset om man ønsker at følge en gratis omvisning, at se den aktuelle særudstilling Fra Philipsen til Salto, at høre et specifikt foredrag eller opleve museets permanente samlinger af islamisk, europæisk eller dansk kunst.

Aktuel særudstilling

J.F. Willumsen. Slagterbutik ved Nikolaj Tårn, 1890J.F. Willumsen. Slagterbutik ved Nikolaj Tårn, 1890

Den danske udstilling Fra Philipsen til Salto – gensyn med den nyere danske samling viser værker af de bedste danske kunstnere fra det gryende moderne gennembrud. En af de største er J.F. Willumsen (1863-1958), som havde en karriere, der strakte sig fra slutningen af det 19. til midten af det 20. århundrede. Han var en produktiv kunstner, som kastede sig over flere medier – maleri, keramik og skulptur – og hvis særegne stil rummer det klassiske, såvel som det eksperimenterende.

Maleriet fra hans unge år Slagterbutik ved Nikolaj Tårn herover, synes med sine pågående farver og slagtede kødstykker på een gang at være ekspressivt og moderne i sit udtryk, men leder samtidig tankerne hen på motiver af store mestre som Rembrandt og Goya, der forstod at udpensle lignende scener af livets mere voldsomme sider. At scenen i sig selv er et menneskeligt sammenstød mellem en fattig tiggerkone og den hovne slagter, understøtter tidens interesse for det socialrealistiske maleri.

Læs om udstillingen her.

Davids Bazar september

Vilhelm Hammershøi. Åbne døre, 1905Vilhelm Hammershøi. Åbne døre, 1905

Davids Bazar tilbyder en række live-arrangementer, der finder sted i forårs- og efterårssæsonerne på museet. De repræsenterer en nutidig og anderledes vinkel på samlingerne og minder os om, at kunst kan opleves på et utal af måder.

De tre første foredrag i denne sæson er:

18. september kl. 19: Vilhelm Hammershøi og blikket for det fotografiske motiv af museumsdirektør på Den Hirschsprungske Samling, Gertrud Oelsner.

25. september kl. 19: Er et nyt forår på vej? af seniorforsker ved DIIS, Helle Malmvig.

2. oktober kl. 19: En kvinde, der følger sit hjerte af systemkritiker og blogger, Geeti Amiri.

Billetpris kr. 50 – billetter købes i museumsbutikken eller på www.billetlugen.dk.
Læs hele programmet her.

For at få billetter anbefales det at købe dem i god tid

Undervisningen begynder igen
- fra september til december

Til skoler, undervisere og elever

Så er efteråret i sving igen, ikke mindst på skoler og læreanstalter

Museet tilbyder gratis undervisningsforløb i form af levende formidling på omvisninger i den islamiske samling og med et udvalg af relevante temaer, se her.

Omvisningerne foretages fra 3. september til 13. december, tirsdag, onsdag, torsdag og fredag kl. 10 og igen kl. 12.30 eller kl. 13.00.

Ring til undervisnings-teamet på 33734949 eller mail på d.ssitou@davidmus.dk.

Husk at booke i god tid, da der er rift om dagene

Omvisninger

Blødt porcelæn/biscuit. Les mangeurs des raisins, Sèvres, ca. 1757Blødt porcelæn/biscuit. Les mangeurs des raisins, Sèvres, ca. 1757

Bliv klogere på kunsten!

Kom med til en af de mange gratis omvisninger hver onsdag kl. 18 eller hver lørdag og søndag kl. 14 og 15. Omvisningerne løber fra 31. august til og med 30. november.

Vælg mellem de mange temaer her.

Gratis billetter udleveres i foyeren samme dag, som omvisningen afholdes. Der kan ikke reserveres billetter. Højst 15 gæster pr. omvisning. Omvisningerne har en varighed på 45-60 minutter.

VI SES I DAVIDS SAMLING

Entré
Gratis

Adresse
Kronprinsessegade 30
1306 København K
Tel. 33 73 49 49

Afmeld nyhedsbrev/pressemeddelelse

Åbningstider
Tirsdag til søndag kl. 10-17
Onsdag kl. 10-21
Mandag lukket