Det danske sølvtøj er fra ca. 1725-1775 kendetegnet ved de ”knækkede” profiler, der følger korpus i lodrette forløb. Tidligst er ”det ligeknækkede sølv”, senere slår rokokoens formsprog igennem i ”det svajknækkede sølv”, hvor profilerne slynger sig, og hvor genstandene i mange tilfælde dekoreres yderligere med rokokoens ornamenter.

Allerede i løbet af 1770’erne trængte en ny, klassicerende tendens igennem i det danske sølvtøj. Motiver som guirlander, søjler og urner præger sølvsmedearbejderne, og formerne er nu kendetegnet ved en stor enkelthed.

De danske sølvsmede fik i det 18. århundrede en hel række nye brugsformer at arbejde med. Te, kaffe og chokolade var kommet på mode, og sølvsmedene skabte – ud over kander til disse drikke – også nye typer som tedåser, sukker- og kandisskåle samt sukkertænger.