Museet besidder en fin samling møbler fra det 18. århundrede med sværpunkter inden for tre grupper: møbler af David Roentgen, franske og engelske møbler.

David Roentgens møbler, der fremstilledes i familiens snedkerværksted i Neuwied, solgtes i hans levetid til Europas fyrster og konger for enorme summer. Indvendigt er møblerne lige så fint forarbejdede som udvendigt, og i mange tilfælde er de forsynede med de sindrige tekniske anordninger og overraskende bagvedliggende rum, der er et særkende ved David Roentgens møbler.

I Frankrig, i årtierne op til revolutionen, herskede den forholdsvis enkle Louis Seize-stil. I Paris skabte møbelsnedkere så som Adam Weisweiler og Jean-Henri Riesener møbler, der med deres ædle træsorter, lakpaneler og ret enkle, forgyldte beslag udtrykte en nedtonet pragt.

I løbet af det 18. århundrede bliver den virtuose træskærerteknik et kendetegn ved engelske møbler. Thomas Chippendale lagde navn til en hel stil pga. sin mønsterbog The Gentleman and Cabinet-maker’s Director (1754), der igennem sine gengivelser af møbler kom til at danne forlæg for talrige engelske møbelsnedkeres værker, gerne udført i mahogni. Mod århundredeskiftet fik møbler og kunsthåndværk et lettere og mere klassicerende præg, bl.a. under indflydelse af snedkeren George Hepplewhite og arkitekten Robert Adam.