Med de tidlige erobringer kom muslimerne i kontakt med andre folkeslag og kulturer, som fik stor betydning for udviklingen af den nye islamiske kultur.

Det Byzantinske Rige var den magtfulde arvtager efter Romerriget. Den kristne kejser regerede fra Konstantinopel (i dag Istanbul) over rigets mange forskellige provinser omkring Middelhavet ved hjælp af et veludbygget statsapparat. Konstantinopel var også centrum for en storstilet produktion af kunst til hoffet og statskirken. De kunstneriske traditioner, der skabtes i Konstantinopel, nåede ud i det store rige, helt til fjerne provinser som det koptiske Egypten. De ofte meget fint udformede og kostbare kunstgenstande, udført til den byzantinske elite og kirkerne, var et ideal, som de nye islamiske magthavere forsøgte at leve op til. Motiver og dekorative principper, der kendetegnede den byzantinske kunst, blev overtaget og omformet, idet islam dog forbød anvendelsen af figurative elementer i en religiøs sammenhæng. Byzantinsk kunst og kultur forblev på sin side heller ikke upåvirket af islam. Denne vekselvirkning fortsatte helt frem til Det Byzantinske Riges fald i 1453.

Sasanidernes rige var opstået i 224 som endnu én i rækken af store kulturer i det iranske og irakiske område. De sasanidiske konger kæmpede mod Det Byzantinske Rige om magten i Mellemøsten. Statsreligionen var zarathustrismen, hvor kongen havde fået sin magt af Gud i kampen mod “det onde”. Den sejrende konge var et af yndlingsmotiverne på sølvsmedearbejderne, der ligesom de sasanidiske silketekstiler og facetslebne glas var vidt berømte. I den gamle hovedstad Ktesifon fandtes store, monumentale bygningsværker, der var udsmykket ind- og udvendigt med stuk i geometriske og figurative mønstre. Byen var kendetegnet af en rigdom, som de arabiske kilder beretter om med stor beundring.

I Centralasien mødte de første muslimske tropper en kulturel mangfoldighed. Der fandtes endnu spor af den hellenistiske kultur, der var fulgt i kølvandet på Alexander den Stores erobring i det 4. århundrede f.Kr. Efterfølgende havde det netværk af karavaneveje, der forbandt Kina og Indien med det østlige Middlehavsområde, bragt mange folk og varer igennem det bjergrige område. Her dyrkedes mange forskellige religioner, og her kom muslimerne bl.a. i kontakt med buddhismen og dens rige billedverden.