Samaniderne

Samaniderne

Fra midten af det 9. århundrede svækkedes abbasidernes magt. I den østlige del af riget opstod en række politisk set selvstændige dynastier, der dog stadig anerkendte kaliffen i Baghdad som religiøst overhoved. I den nordlige del af Afghanistan grundlagde guvernøren Saman Khuda i 819 det samanidiske dynasti. Han stammede fra en lokal adelsslægt, der gik tilbage til før-islamisk tid, og dynastiet var således det første persiske efter den arabiske erobring af området i det 7. århundrede. Efter omkring år 900 at have indtaget Khorasan fra et andet lokalt dynasti, saffariderne (861-1003), herskede samaniderne over det største islamiske rige mod øst med vigtige handelscentre som Nishapur, Samarkand, Herat og hovedstaden Bukhara. Disse byer var betydelige stationer på karavaneruten Silkevejen, og det blomstrende handelsliv, der udfoldede sig her, bidrog til Det Samanidiske Riges velstand. En anden indtægtskilde stammede fra handel med slaver. De blev taget til fange blandt de tyrkiske folkeslag på de centralasiatiske stepper og solgtes som soldater til de islamiske hære.

Møntfund i Danmark og Sverige viser, at samanidernes handelsruter strakte sig helt til Nordeuropa. Mod midten af det 10. århundrede svækkedes Det Samanidiske Rige af angreb fra de tyrkiske qarakhanider og ghaznavider, og den sidste samanidiske hersker dræbtes i 1005.

Under samaniderne ses såvel en arabisk som en persisk tendens inden for det kunstneriske og kulturelle liv. Arabisk var det dominerende sprog, som også periodens store videnskabelige personligheder som f.eks. Ibn Sina (Avicenna, død 1037) formulerede sig på. Det er også arabisk, der optræder med så stor effekt på periodens kunsthåndværk. Samtidig var der en stigende interesse for at genoplive den persiske litteratur, og netop under samaniderne begyndte Firdawsi sin store fortælling om de persiske konger, Shah-nama.

Meget af periodens kunst er tæt beslægtet med den samtidige abbasidiske, men der optræder også elementer fra en helt anden figurativ tradition – en arv fra den lokale før-islamiske, sogdiske kultur.

UDFORSK

UDFORSK
Close-item Close-overlay
SAMANIDERNE: ØSTLIGE IRAN, AFGHANISTAN OG CENTRALASIEN, 819-1005

Samaniderne: Østlige Iran, Afghanistan og Centralasien, 819-1005

Genstand nummer 11 af 14

Flaske af klart glas, med reliefslebet dekoration, samt grønt og brunt overfang

Irak eller Iran; 9.-10. århundrede
H: 23 cm

Frem for overfangsteknikken, hvor man sleb i en glasmasse med to-farvede lag (se 3/1971), kunne man i stedet på det klare glas applikere partier med farvet glas, der efterfølgende blev slebet i form. Glasgenstande i denne simplere teknik har oftest en grovere udførelse end i overfangsteknikken, og de to lag glas fremstår skarpt adskilte i kraft af en slibning lige ned i glasmassen og ikke på skrå. Flaskens dyr i brunt og grønt glas udgør grovere versioner af motiver, som først optræder på glas udgravet i abbasidernes Samarra. Det klare glas har en enkel blad og streg-ornamentik.

Inv. nr. 2/1972