al-Andalus, det muslimske Spanien

al-Andalus, det muslimske Spanien

Det lykkedes et enkelt medlem af umayyadefamilien, Abd al-Rahman, at undslippe det blodige opgør, der fulgte med abbasidernes magtovertagelse. Han flygtede til Spanien, den vestligste provins i Det Islamiske Rige, som muslimerne benævnte al-Andalus. Her etablerede han i 756 det spanske umayyadiske emirat med Cordoba som hovedstad. Byen udviklede sig snart til Vesteuropas største med mere end 500.000 indbyggere. Den blev et centrum for islamisk kultur med skoler og biblioteker, der tiltrak muslimske, kristne og jødiske intellektuelle. De spanske umayyader nåede deres politiske og kulturelle højdepunkt i det 10. århundrede, hvor Abd al-Rahman 3. (912-961) tog titlerne kalif og “De Troendes Hersker” som tegn på rigets autonomi i forhold til abbasiderne og fatimiderne. Kunst indgik som et vigtigt led i fremhævelsen af kaliffens status, og mange ressourcer anvendtes til at fremstille forfinede værker, gerne med naturalistiske gengivelser af planter, dyr og mennesker. Abd al-Rahman 3.s paladsby uden for Cordoba, Madinat al-Zahra, satte med sin rigdom af udhugget marmor en ny standard, og moskeen i Cordoba udvidedes og udsmykkedes med en paladslignende pragt.

I begyndelsen af det 11. århundrede opløstes de spanske umayyaders kalifat i mange mindre småstater, Taifa-kongedømmerne, der dels bekæmpede hinanden og dels kom under stigende pres fra de kristne småriger, der havde overlevet i det nordlige Spanien. En appel om hjælp udefra førte til, at de nordafrikanske almoravider og senere almohaderne tog magten.

I slaget ved Las Navas de Tolosa i 1212 led almohaderne dog et afgørende nederlag til de forenede styrker fra kongedømmerne Aragonien og Castilien. Herefter kom Den Iberiske Halvø på kristne hænder, på nær en mindre del i sydøst, hvor nasriderne formåede at holde stand nogle århundreder endnu.

Nasridernes sultanat var opstået i 1232 i det bjergrige område omkring Granada, Malaga og Almeria. Riget var under konstant pres og måtte fra 1243 acceptere at betale tribut til det forenede kristne rige Castilien og Leon. Mange fordrevne muslimer søgte tilflugt hos nasriderne og især hovedstaden Granada udviklede sig til en sidste, blomstrende bastion for den islamiske kultur i Spanien, finansieret bl.a. igennem produktion af silke. I sultanernes paladsby Alhambra skabtes et unikt kompleks af paladser, vandløb og haver, der blev overgivet intakt ved rigets fald i 1492.

Efterfølgende levede den muslimske kultur videre på Den Iberiske Halvø igennem muslimske kunsthåndværkere, hvis produktion af indlagte træarbejder, mangefarvede fliser samt lustredekoreret keramik forblev efterspurgt af de kristne magthavere.

UDFORSK

UDFORSK
Close-item Close-overlay
AL-ANDALUS, DET MUSLIMSKE SPANIEN, 756-1492

al-Andalus, det muslimske Spanien, 756-1492

Genstand nummer 5 af 17
25/2009 Arkitekturelement af marmor / Marble architectural element
25_2009side1__officielt_digitalt_foto_pernille_klemp25_2009side2__officielt_digitalt_foto_pernille_klemp25_2009side3__officielt_digitalt_foto_pernille_klemp

Arkitekturelement af marmor med udhugget dekoration og indskrift på tre af siderne

Spanien, Cordoba; 10. århundredes 3. fjerdedel
H: 75 cm

”Jafar al-hajib” står der blandt andet nederst på dette pilaster-agtige arkitekturelement. Jafar var hajib eller vesir for umayyade-kaliffen al-Hakam 2. (961-976) og havde bolig i en del af paladset i Madinat al-Zahra ved siden af kaliffen.

Dekorationen er typisk for den fineste del af paladsbyen. Forsiden viser et helt ”livets træ”, mens de to sider viser et halvt, men mere rigt udformet. Alle tre er anbragt i tidstypiske trepasbuer.

De udsøgte arkitekturelementer fra Madinat al-Zahra blev genbrugt over hele Spanien allerede kort efter år 1000, og dette, som kunne stamme fra en døromramning, har ifølge en udokumenteret oplysning senere tjent som støtte for en døbefont.

Inv. nr. 25/2009