Glas

Romerriget havde fostret uovertrufne glaskunstnere, men mange af deres fremgangsmåder gik i glemmebogen med imperiets forfald. Næsten alle teknikker blev dog gennem århundrederne genoplivet og i visse tilfælde videreudviklet af muslimske glasmagere.

De mange fremstillingsmetoder omfatter millefiori-teknikken, overfangsglas, sandwichglas, kæmmet og knebet glas, lustre- og emaljemaling, diverse slibninger og graveringer m.m. samt mere enkle typer, så som frit blæste og formblæste genstande.

UDFORSK

Close-item Close-overlay

Islamisk samling: Glas

Genstand nummer 30 af 34

Fad af klart glas, dekoreret med emalje samt forgyldning

Indien, mogul; ca. 1700
H: 6,3; Diam: 28,4 cm

Fadets blomster er kontureret indvendigt på bund og sider med guld og udfyldt med rød og gul emalje, mens det udvendigt alene er malet i gult. Derved opstår en form for tredimensional effekt, karakteristisk for mogulkunstens malede glas, der skaber liv i det ellers ret statiske mønster.

I modsætning til andre islamiske områder kender man først indisk glas relativt sent, fra mogul-perioden. Produktionen er måske kommet i gang på dette tidspunkt tilskyndet af europæiske eksportvarer, der fandt vej til det indiske marked. De lokalt fremstillede glasgenstande gentog tit former på metalgenstande, og dekorationerne fulgte mogulkunstens gængse repertoire.

Inv. nr. 37/1999