Miniaturemaleri

Miniaturemaleri

Med islamisk miniaturemaleri forstås almindeligvis små malerier, der sidder eller har siddet i et manuskript som frontispice eller illustration til teksten. Der er dog også tegninger og enkeltmalerier bevaret. Disse har enten været skitser eller har været beregnet til at indsætte som selvstændige kunstværker i et album.

Miniaturerne udførtes normalt på papir, men man brugte også pap og i sjældne tilfælde tekstiler af bomuld eller silke. De brillante farver er som regel dækkende.

De ældst bevarede miniaturemalerier er udført omkring år 1000, men først fra omkring 1200 kendes et større antal. Man inddeler ofte ret summarisk det islamiske miniaturemaleri i fire regionale skoler: den arabiske, den persiske, den indiske og den osmannisk-tyrkiske.

UDFORSK

UDFORSK
Close-item Close-overlay
ISLAMISK SAMLING: MINIATUREMALERI

Islamisk samling: Miniaturemaleri

Genstand nummer 19 af 50

Delvis koloreret tegning opklæbet på albumblad. ”Ung prins med brændemærker på armen”

Iran, Isfahan; ca. 1630
Tegningen: 15,2 × 5,7 cm

Denne tegning er signeret af Riza-i Abbasi, den mest indflydelses-rige persiske kunstner under Shah Abbas og i det 17. århundrede. Den unge mand med den runde hage – identificeret som prins Kamran Shah Hindi – er et godt eksempel på den nye tids ideal. Albumblade med charmerende, men lettere dekadente hoffolk synes at dominere den kunstneriske scene, suppleret af portrætter af sufier, brydere og andet godtfolk.

At brændemærke sig selv var egentlig en sufi-skik, der skulle demonstrere åndelig styrke, men på det verdslige plan var den et tegn på hengivelse til den elskede.

Inv. nr. 139/2006