Miniaturemaleri

Miniaturemaleri

Med islamisk miniaturemaleri forstås almindeligvis små malerier, der sidder eller har siddet i et manuskript som frontispice eller illustration til teksten. Der er dog også tegninger og enkeltmalerier bevaret. Disse har enten været skitser eller har været beregnet til at indsætte som selvstændige kunstværker i et album.

Miniaturerne udførtes normalt på papir, men man brugte også pap og i sjældne tilfælde tekstiler af bomuld eller silke. De brillante farver er som regel dækkende.

De ældst bevarede miniaturemalerier er udført omkring år 1000, men først fra omkring 1200 kendes et større antal. Man inddeler ofte ret summarisk det islamiske miniaturemaleri i fire regionale skoler: den arabiske, den persiske, den indiske og den osmannisk-tyrkiske.

UDFORSK

UDFORSK
Close-item Close-overlay
ISLAMISK SAMLING: MINIATUREMALERI

Islamisk samling: Miniaturemaleri

Genstand nummer 8 af 50
1111

Miniature fra en kopi af Bidpais Kalila wa Dimna. ”Ræven og trommen”

Iran, Shiraz; 1333
Bladet: 32,5 × 20,2 cm

Under injuiderne fremstilledes i Shiraz en række manuskripter, der tydeligt var påvirket af det il-khanidiske maleri, men som også havde en egen stil med karakteristiske jordfarver og f.eks. træer med store blomster. De indiske dyrefabler, der fortælles i ”Kalila og Dimna”, er at betragte som et fyrstespejl – didaktiske historier, der skal lære de unge fyrster at regere klogt.

Her ses en ræv, der i sin grådighed har revet en tromme ned fra et træ og dermed jaget de fugle bort, som den egentlig var på jagt efter. Den har netop opdaget, at trommen er uspiselig, selvom den er stor og larmende.

Inv. nr. 15/2006