Miniaturemaleri

Miniaturemaleri

Med islamisk miniaturemaleri forstås almindeligvis små malerier, der sidder eller har siddet i et manuskript som frontispice eller illustration til teksten. Der er dog også tegninger og enkeltmalerier bevaret. Disse har enten været skitser eller har været beregnet til at indsætte som selvstændige kunstværker i et album.

Miniaturerne udførtes normalt på papir, men man brugte også pap og i sjældne tilfælde tekstiler af bomuld eller silke. De brillante farver er som regel dækkende.

De ældst bevarede miniaturemalerier er udført omkring år 1000, men først fra omkring 1200 kendes et større antal. Man inddeler ofte ret summarisk det islamiske miniaturemaleri i fire regionale skoler: den arabiske, den persiske, den indiske og den osmannisk-tyrkiske.

UDFORSK

UDFORSK
Close-item Close-overlay
ISLAMISK SAMLING: MINIATUREMALERI

Islamisk samling: Miniaturemaleri

Genstand nummer 10 af 50
1616

En kopi af Farid al-din Attars Mantiq al-tayr

Vestlige Iran; omkring 1400
Bladet: 16,5 × 11,2 cm

Den persiske sufidigter Farid al-din Attars bog ”Fuglenes Forsamling” er en rammefortælling, hvor den centrale figur er en hærfugl, der er en art spirituel leder for en række andre fugle. Den viste miniature (fol. 37 verso) er fra en af bogens forklarende anekdoter, der omhandler, hvorledes den fromme arabiske sheik Sanan forelsker sig i en kristen mø fra Rum (Byzans).

Om manuskriptet er jalayiridisk eller tidligt timuridisk, er endnu ikke afklaret, men den dygtige kunstner har forsøgt at forlene scenen med lokalkolorit. Blandt andet ses den madonnaagtige mø i en eksotisk bygning med kirketårn. På trods af sit lille format er skildringen monumental.

Inv. nr. 34/2006