Vævede tekstiler har altid spillet en væsentlig rolle i det islamiske samfund og tilhørte i mange tilfælde nogle af de mest prestigefyldte og kostbare luksusvarer.

Teknisk set strakte vævningerne sig fra relativt simple lærreds- og gobelinvævede tekstiler over f.eks. ikat-, lampas- og samitum-stoffer til de yderst komplicerede metalbrocherede fløjler. Hertil kom så broderier og trykte stoffer m.m.

Materialerne var også forskellige: plantefibre som hør og bomuld, animalske som uld fra får og geder samt silke. Dertil kom forskellige typer ”metaltråd”.

Knyttede tæpper af uld, bomuld eller silke, i daglig tale orientalske tæpper, sættes også med rette næsten udelukkende i forbindelse med Mellemøsten, hvorfra de eksporteredes til hele verden.

Garvede dyrehuder anvendtes til pergament og forskellige lædertyper.