C.W. Eckersberg (1783-1853)
Modellen Emilie, 1813
Olie på lærred

26,7 x 21,2 cm

Inventarnummer 30/2014

Under sit ophold i Paris i 1810-1813 blev C.W. Eckersberg optaget som elev på den berømte franske maler Jacques-Louis Davids (1748-1825) malerskole, hvor han i et års tid dygtiggjorde sig som historiemaler. På skolen malede Eckersberg for første gang efter levende model og i dagslys, hvilket fik stor betydning i hans videre arbejde med figurkompositioner. Davids portrætmaleri blev også en stor inspirationskilde for Eckersberg, som særligt fæstnede sig ved læremesterens ligefremme tilgang til sine modeller samt den måde, hvorpå han byggede et portræt op med diffuse penselstrøg, uden distinkte opdelinger af farver og flader, og med stor opmærksomhed på lysets indvirkning på hud og klæder.¹

Inspirationen fra David er tydeligt til stede i dette lille maleri, der er et af de få portrætter, som Eckersberg udførte i Paris. Den unge kvinde, Emilie, er gengivet i profil, iført en udringet kjole i et rødt- og gyldenstribet mønster. Til kjolen hører også en hvid bluse med en bred blondekant, og over skuldrene bærer Emilie et sjal. Penselføringen og det diffuse spil mellem lys- og skyggepartier, der ingen skarpe afgrænsninger har, tilføjer billedet en følsomhed, der også knytter sig til den unge kvindes elegante profil, nedslåede blik og blussende kinder. Det har fået nogle fagfolk til at konkludere, at det ikke er et portræt i konventionel forstand, men et studie til et større maleri.² Andre har påpeget, at følsomheden og intimiteten i portrættet skyldes, at Eckersberg har haft en helt særlig fortrolighed med Emilie, fordi hun sandsynligvis var hans kæreste i en periode.³

Portrættet af Emilie er ydermere bemærkelsesværdigt, fordi der rent maleteknisk skete en ændring i Eckersbergs penselføring i årene efter hans studieår i Paris. Den diffuse malemåde kom nemlig hurtigt til at ligge Eckersberg fjernt, idet han indførte en praksis med en brug af overvejende klare linjer og skarpt opdelte flader, hvilket man allerede kan se i portrætter fra de efterfølgende år (6a/1985 og 6b/1985).

Publiceret i

Philip Weilbach: Maleren Eckersbergs Levned og Værker, København 1872, s. 216;

Udstillingen af C.W. Eckersberg’s Malerier i Kunstforeningen, Oktober-November 1895, København 1895, kat. 75;

Emil Hannover: Maleren C.W. Eckersberg: En Studie i dansk Kunsthistorie, Kunstforeningen, København 1898, s. 76-78 samt kat. 126;

Raadhus Udstillingen af Dansk Kunst 1901, fortegnelse over de udstillede arbejder, København 1901, kat. 368, s. 25;

Mit bedste kunstværk, udstilling i Statens Museum for Kunst, oktober 1941, København 1941, kat. 37, s. 24;

Et Hundrede Billeder fra Mit bedste Kunstværk. Kronprinssesens Udstilling, Indledning og udvalg ved Kai Flor, København 1941, kat. 50;

Erik Zahle: C.W. Eckersberg, København 1945. (obs: uden sidetal);

V. Winkel & Magnussen (red.): Kunst i privat eje. Bd. 3, Provinsen, København 1945, fig. 1, s. 200-201;

Henrik Bramsen: “Damen med stråhatten”, Meddelelser fra Thorvaldsens Museum, København 1970, s. 42-45;

Vagn Poulsen, Erik Lassen og Jan Danielsen (red.): Dansk kunsthistorie. Billedkunst og Skulptur. Bd. 3: Akademiet og guldalderen, 1750-1850, København 1972, fig. 230 s. 287-288;

Lise Funder og Claus Hagedorn-Olsen (red.): C.W. Eckersberg: Aarhus Kunstmuseum 3.9.-9.10.1983, Århus 1983, s. 8 samt kat. 28;

Kasper Monrad i L’âge d’or de la peinture danoise 1800-1850, Grand Palais, Paris 1984, kat. 32, s. 128;

Peter Michael Hornung og Kasper Monrad: C.W. Eckersberg – dansk malerkunsts fader, København 2005, s. 102, 112;

C.W. Eckersbergs dagbøger, udgivet og kommenteret af Villads Villadsen, København 2009. Bd. 1, 1810-1836, s. 75, note 12;

Fodnoter

Kasper Monrad et al.: Eckersberg, Statens Museum for Kunst, København 2015, s. 85-86.

Emilie nævnes flere gange i C.W. Eckersbergs dagbog, hvorpå det kan konkluderes, at hun levede af at være model og regelmæssigt stod model for ham. Emilies karakteristiske træk findes bl.a. i maleriet Hagar og Ismael i ødemarken (Nivaagaards Malerisamling), som han udførte sideløbende med portrættet. Derudover stod hun model til kvindefigurerne i den store Horne-altertavle. Se Henrik Bramsen: “Damen med stråhatten” i Meddelelser fra Thorvaldsens Museum, 1970, s. 42-45.

Kasper Monrad et al.: Eckersberg, Statens Museum for Kunst, København 2015, s. 85.