Jens Juel (1745-1802)
Grevinde Charlotte Louise Scheel, f. von Plessen, 1781
Olie på lærred
64,5 x 58,5 cm
Inventarnummer B 345
Grevinde Charlotte Louise Scheel, født von Plessen (1720-1801), var af højadelig slægt og sammen med sin mand, greve Jørgen Scheel (B 346), hørte hun til det danske hofs indercirkler.1
Jens Juels portræt vidner i særdeleshed om grevindens højere sociale status, idet hun bærer ordenen ’de l’Union Parfaite’. Den blev stiftet af dronning Sophie Magdalene i 1732 til minde om hendes lykkelige ægteskab med Christian 6., og dronningen tildelte ordenen til ægtepar, som levede harmonisk. Det var i 1757, at greveparret Scheel blev tildelt ’de l’Union Parfaite’, men at Charlotte Louise Scheel, 24 år efter, bærer ordenen på Juels portræt vidner imidlertid om mere end ”blot” et godt ægteskab: Ordenen blev i særlig grad tildelt personer, som stod dronning Sofie Magdalene og Christian 6. nær, og den tjente derfor som et statussymbol og et vidnesbyrd om greveparrets stærke tilknytning til det danske kongehus.
Ud over ’de l’Union Parfaite’ vidner også grevindens udseende og klæder om hendes rang og status: Kjolen og hovedbeklædningen er skabt i silkestof og blonder, som Juel har behandlet med stor koloristisk virtuositet, ligesom det sarte, gennemsigtige slør, der går fra hovedbeklædningen og ned på brystet, hvor de forenes i en løs knude over sløjfen. Dertil er Charlotte Louise Scheels hår højt opsat efter tidens mode, og hendes blik møder beskueren med antydning af et smil.
Der findes en gentagelse af Charlotte Louise Scheels portræt og dets pendant på herregården Gammel Estrup, hvor greveparret Scheel boede i mere end 40 år.
Jens Juels portræt vidner i særdeleshed om grevindens højere sociale status, idet hun bærer ordenen ’de l’Union Parfaite’. Den blev stiftet af dronning Sophie Magdalene i 1732 til minde om hendes lykkelige ægteskab med Christian 6., og dronningen tildelte ordenen til ægtepar, som levede harmonisk. Det var i 1757, at greveparret Scheel blev tildelt ’de l’Union Parfaite’, men at Charlotte Louise Scheel, 24 år efter, bærer ordenen på Juels portræt vidner imidlertid om mere end ”blot” et godt ægteskab: Ordenen blev i særlig grad tildelt personer, som stod dronning Sofie Magdalene og Christian 6. nær, og den tjente derfor som et statussymbol og et vidnesbyrd om greveparrets stærke tilknytning til det danske kongehus.
Ud over ’de l’Union Parfaite’ vidner også grevindens udseende og klæder om hendes rang og status: Kjolen og hovedbeklædningen er skabt i silkestof og blonder, som Juel har behandlet med stor koloristisk virtuositet, ligesom det sarte, gennemsigtige slør, der går fra hovedbeklædningen og ned på brystet, hvor de forenes i en løs knude over sløjfen. Dertil er Charlotte Louise Scheels hår højt opsat efter tidens mode, og hendes blik møder beskueren med antydning af et smil.
Der findes en gentagelse af Charlotte Louise Scheels portræt og dets pendant på herregården Gammel Estrup, hvor greveparret Scheel boede i mere end 40 år.
Publiceret i
Publiceret i
Erik Zahle: ”Billedkunst” i C.L. Davids Samling. Nogle Studier, [1], København 1948, s. 200-201, 229-230;
Dansk kunst og kunsthåndværk, Davids Samling, København 1972, s. 9;
Vagn Poulsen, Erik Lassen og Jan Danielsen (red.): Dansk kunsthistorie. Billedkunst og Skulptur. Bd. 3: Akademiet og guldalderen, 1750-1850, København 1972, s. 176 samt fig. 146, s. 173;
Ellen Poulsen: Jens Juel. Malerier i privat eje, Kunstforeningen, København 1982, kat. 33;
Verner Jul Andersen: Dansk kunst og kunsthåndværk, Davids Samling, 2. udg., København 1983, kat. 399;
Ellen Poulsen: Jens Juel. Bd. 1, Katalog, København 1991, kat. 215, s. 82;
Ellen Poulsen: Jens Juel. Bd. 2, Malerier og pasteller, København 1991, kat. 215, s. 137;
Thyge Fønss-Lundberg og Anna Schram Vejlby: Jens Juel. En europæisk mester, København 2021, s. 339;
Fodnoter
Fodnoter
1.
For yderligere information om Charlotte Louise Scheel, se f.eks. Kristine Dyrmann: ”Mellem hovedstad og herregård: Greveparret Jørgen Scheel og Charlotte Louise Scheels forbrug på herregården Gammel Estrup og i København i midten af 1700-tallet”, Herregårdshistorie, 2022, s. 34-55.
