Vilhelm Hammershøi (1864-1916)
Ung bøgeskov, Frederiksværk, 1904
Olie på lærred
47 x 73 cm
Inventarnummer B 308
Vilhelm Hammershøi udførte Ung bøgeskov, Frederiksværk under et sommerophold i Arresødal ved Frederiksværk i Nordsjælland i 1904.
Til forskel fra sine åbne landskaber (7/2016), hvor han har stået på behørig afstand af sit motiv, har Hammershøi her valgt at skildre et udsnit af skoven, hvor de vigtigste elementer er de spinkle træstammer og deres konturløse bladværk. Skovbunden i billedets forgrund er diffus, hvilket giver en følelse af, at man slet ikke kan betræde det rum, der skildres. Bøgeskoven virker fremmed, og selvom den som motiv indskriver sig i traditionen fra den danske guldalder, vidner den hos Hammershøi ikke om nogen form for nationalromantik.
Med Ung bøgeskov, Frederiksværk bryder Hammershøi med sit foretrukne planparallelle kompositionsprincip. I stedet har han arbejdet med let hældende og dynamiske linjer: De spinkle træstammer og den frodige skovbund, der skråner nedad mod venstre i en diagonal samt en – for Hammershøi – utraditionel synsvinkel. Bøgeskoven er skildret uden detaljer, uden nogen vej og uden spor af mennesker eller dyr. Alt er undladt til fordel for modlysets fald mellem træerne, som tilfører motivet en sløret, næsten drømmeagtig stemning.
Til forskel fra sine åbne landskaber (7/2016), hvor han har stået på behørig afstand af sit motiv, har Hammershøi her valgt at skildre et udsnit af skoven, hvor de vigtigste elementer er de spinkle træstammer og deres konturløse bladværk. Skovbunden i billedets forgrund er diffus, hvilket giver en følelse af, at man slet ikke kan betræde det rum, der skildres. Bøgeskoven virker fremmed, og selvom den som motiv indskriver sig i traditionen fra den danske guldalder, vidner den hos Hammershøi ikke om nogen form for nationalromantik.
Med Ung bøgeskov, Frederiksværk bryder Hammershøi med sit foretrukne planparallelle kompositionsprincip. I stedet har han arbejdet med let hældende og dynamiske linjer: De spinkle træstammer og den frodige skovbund, der skråner nedad mod venstre i en diagonal samt en – for Hammershøi – utraditionel synsvinkel. Bøgeskoven er skildret uden detaljer, uden nogen vej og uden spor af mennesker eller dyr. Alt er undladt til fordel for modlysets fald mellem træerne, som tilfører motivet en sløret, næsten drømmeagtig stemning.
Publiceret i
Publiceret i
Fortegnelse over arbejder af Vilhelm Hammershøi, [2], Kunstforeningen April-Maj 1916, København 1916, kat.nr. 44, s. 6;
Sophus Michaëlis og Alfred Bramsen: Vilhelm Hammershøi. Kunstneren og hans værk, København 1918, kat.nr. 262, s. 103;
Alfred Bramsen: Udvalg af Vilh. Hammershøis arbejder, København 1930, kat.nr. 21, s. 9;
Erik Zahle: ”Billedkunst” i C.L. Davids Samling. Nogle Studier, [1], København 1948, s. 207;
Knud Voss og Verner Aspenström: Vilhelm Hammershøi, Prins Eugens Waldemarsudde, Stockholm 1976, kat.nr. 21;
Hanne Finsen, Inge Vibeke Raaschou-Nielsen: Vilhelm Hammershøi: en retrospektiv udstilling, Ordrupgaard, Charlottenlund 1981, kat.nr. 99, s. 123;
Poul Vad i Kjeld von Folsach og Nana Lund (red.): Dansk kunst i Davids Samling – fra Philipsen til Saxbo, København 1995, kat.nr. 34, s. 98-99;
Anne-Birgitte Fonsmark et al.: Vilhelm Hammershøi, 1864-1916. Danish painter of solitude and light, Ordrupgaard, Charlottenlund, Musée d’Orsay, Paris, Solomon R. Guggenheim Museum, New York 1998, kat.nr. 35, s. 96-97;
Lena Boëthius, Görel Cavalli-Björkman (red.): Vilhelm Hammershøi, Göteborg Konstmuseum og Stockholm Nationalmuseum, Göteborg 1999, s. 34;
Felix Krämer, Ulrich Luckhardt, Barbara Ludwig: Vilhelm Hammershøi, Hamburger Kunsthalle, Hamburg 2003, kat.nr. 34, s. 22, 64, 154;
Poul Vad: Hammershøi. Værk og liv, København 2003, 5. udg., s. 290, 401;
Tone Sinding Steinsvik, Ida Lorentzen, Bente Scavenius: Den forunderlige stillheten: Ida Lorentzen (f.1951), Vilhelm Hammershøi (1864-1916), Stiftelsen Modums Blaafarveværk, Modum 2005, kat.nr. 53, s. 82;
Henrik Wivel: Hammershøi i Davids Samling, København 2017, s. 72-73;
Annette Rosenvold Hvidt og Gertrud Oelsner: Vilhelm Hammershøi. På sporet af det åbne billede, København 2018, s. 212-213;
Sophus Michaëlis og Alfred Bramsen: Vilhelm Hammershøi. Kunstneren og hans værk, København 1918, kat.nr. 262, s. 103;
Alfred Bramsen: Udvalg af Vilh. Hammershøis arbejder, København 1930, kat.nr. 21, s. 9;
Erik Zahle: ”Billedkunst” i C.L. Davids Samling. Nogle Studier, [1], København 1948, s. 207;
Knud Voss og Verner Aspenström: Vilhelm Hammershøi, Prins Eugens Waldemarsudde, Stockholm 1976, kat.nr. 21;
Hanne Finsen, Inge Vibeke Raaschou-Nielsen: Vilhelm Hammershøi: en retrospektiv udstilling, Ordrupgaard, Charlottenlund 1981, kat.nr. 99, s. 123;
Poul Vad i Kjeld von Folsach og Nana Lund (red.): Dansk kunst i Davids Samling – fra Philipsen til Saxbo, København 1995, kat.nr. 34, s. 98-99;
Anne-Birgitte Fonsmark et al.: Vilhelm Hammershøi, 1864-1916. Danish painter of solitude and light, Ordrupgaard, Charlottenlund, Musée d’Orsay, Paris, Solomon R. Guggenheim Museum, New York 1998, kat.nr. 35, s. 96-97;
Lena Boëthius, Görel Cavalli-Björkman (red.): Vilhelm Hammershøi, Göteborg Konstmuseum og Stockholm Nationalmuseum, Göteborg 1999, s. 34;
Felix Krämer, Ulrich Luckhardt, Barbara Ludwig: Vilhelm Hammershøi, Hamburger Kunsthalle, Hamburg 2003, kat.nr. 34, s. 22, 64, 154;
Poul Vad: Hammershøi. Værk og liv, København 2003, 5. udg., s. 290, 401;
Tone Sinding Steinsvik, Ida Lorentzen, Bente Scavenius: Den forunderlige stillheten: Ida Lorentzen (f.1951), Vilhelm Hammershøi (1864-1916), Stiftelsen Modums Blaafarveværk, Modum 2005, kat.nr. 53, s. 82;
Henrik Wivel: Hammershøi i Davids Samling, København 2017, s. 72-73;
Annette Rosenvold Hvidt og Gertrud Oelsner: Vilhelm Hammershøi. På sporet af det åbne billede, København 2018, s. 212-213;
Paintings and drawings
