22. januar kl. 19 Riddere, drager og dæmoner i Irans nyere historie

Riddere, drager og dæmoner
i Irans nyere historie
Rasmus Christian Elling

Irans moderne historie er historien om en kamp for frihed og uafhængighed præget udadtil af dramatiske sammenstød med vestlig imperialisme og indadtil af progressive og reaktionære tendenser. Når konger, præster, politikere og propagandister med vidt forskellige verdenssyn har skulle bruge farverige metaforer, fandt de dem ofte i fortællingerne om helte og skurke i det episke mesterværk Shahnama (Kongernes Bog), skrevet mellem ca. 977 og 1010 af digteren Firdawsi. I aftenens foredrag vil vi se på eksempler på, hvordan gamle persiske legender – mange af dem at finde i miniaturer i Davids Samling – får nyt liv i moderne politik.

Rasmus Chr. Elling er Iran-forsker og lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet. Med baggrund i sin forskning har han netop udgivet bogen ”Irans Moderne Historie” (Gyldendal 2019).