Et par alterstager af fajance
Eckernförde, 1765-1766
H: 42 cm
Inventarnummer NF 37a-b
I 1759 blev der grundlagt en fajancefabrik i nærheden af godset Criseby i Slesvig. Nogle år senere flyttede fabrikken til den nærliggende by Eckernförde, hvor produktionen af forskellige genstande i rokokostil udviklede sig i en produktiv retning. Kunstnerisk set skete der også fremgang, hvilket først og fremmest skyldtes den dygtige modellør og maler, Johan Georg Buchwald (1723-1806), som i 1765 blev leder af Eckernförde-fabrikken.
Buchwald havde tidligere arbejdet ved andre fajancefabrikker, bl.a. i Fulda, Rörstrand og Marieberg, og han havde knyttet stærke bånd til dygtige malere, som drog med ham til Eckernförde. Deriblandt var Johann Leihammer og hans søn Abraham Leihammer, der blev nogle af fabrikkens mest fremtrædende malere, som var med til at øge det kunstneriske niveau. Derudover havde Buchwald selv både et personligt og indgående kendskab til fajanceproduktion og -teknikker, særligt når det kom til glasurer og farver.1
Alterstagerne i Davids Samling er et eksempel på de luksusvarer, der blev skabt i Eckernförde-fabrikkens første år. Karakteristisk er rokokoformen, der understreges af volutter, kæmninger og rocailler. Derudover er der en iøjefaldende polykrom dekoration i gul, grøn, blå, manganviolet, purpur og sort. Alterstagerne er skabt i tiden, hvor Buchwald var leder, hvilket signaturen i bunden vidner om. Ligeledes fremgår det af malersignaturen, at det er Abraham Leihammer, som har udført stagerne.
Buchwalds tid i Eckernförde varede kun ganske få år, idet han i 1768 forlod fabrikken til fordel for den nye fajancefabrik i Kiel.2 Sammen med ham drog flere malere, deriblandt Abraham Leihammer, som havde giftet sig med Buchwalds datter. Eckernförde-fabrikken eksisterede dog endnu 12 år, helt frem til 1780.
Buchwald havde tidligere arbejdet ved andre fajancefabrikker, bl.a. i Fulda, Rörstrand og Marieberg, og han havde knyttet stærke bånd til dygtige malere, som drog med ham til Eckernförde. Deriblandt var Johann Leihammer og hans søn Abraham Leihammer, der blev nogle af fabrikkens mest fremtrædende malere, som var med til at øge det kunstneriske niveau. Derudover havde Buchwald selv både et personligt og indgående kendskab til fajanceproduktion og -teknikker, særligt når det kom til glasurer og farver.1
Alterstagerne i Davids Samling er et eksempel på de luksusvarer, der blev skabt i Eckernförde-fabrikkens første år. Karakteristisk er rokokoformen, der understreges af volutter, kæmninger og rocailler. Derudover er der en iøjefaldende polykrom dekoration i gul, grøn, blå, manganviolet, purpur og sort. Alterstagerne er skabt i tiden, hvor Buchwald var leder, hvilket signaturen i bunden vidner om. Ligeledes fremgår det af malersignaturen, at det er Abraham Leihammer, som har udført stagerne.
Buchwalds tid i Eckernförde varede kun ganske få år, idet han i 1768 forlod fabrikken til fordel for den nye fajancefabrik i Kiel.2 Sammen med ham drog flere malere, deriblandt Abraham Leihammer, som havde giftet sig med Buchwalds datter. Eckernförde-fabrikken eksisterede dog endnu 12 år, helt frem til 1780.
Publiceret i
Publiceret i
C.L. David: C.L. Davids Samling, København 1960, s. 53 (omtalt);
Dansk kunst og kunsthåndværk, Davids Samling, København 1972, s. 45 samt tav. 28;
Verner Jul Andersen: Dansk kunst og kunsthåndværk, Davids Samling, København 1983, kat. 143, s. 59 samt farveill. XVI;
Ole Hæstrup: Europæisk keramik: Håndbog for antikvitetssamlere, København 1981, s. 74;
Dansk kunst og kunsthåndværk, Davids Samling, København 1972, s. 45 samt tav. 28;
Verner Jul Andersen: Dansk kunst og kunsthåndværk, Davids Samling, København 1983, kat. 143, s. 59 samt farveill. XVI;
Ole Hæstrup: Europæisk keramik: Håndbog for antikvitetssamlere, København 1981, s. 74;
Fodnoter
Fodnoter
1.
Noget af det første, som Buchwald indførte, var brugen af muffelmaling, hvilket gjorde Eckernförde-fabrikken banebrydende. Muffelfarver, som også kaldes overglasurfarver, er klarere og ofte renere i tonen, og de findes i mange nuancer. De tåler ikke så høje temperaturer, og derfor anvendte man andre ovne, de såkaldte muffelovne. Se bl.a. Erik Lassen: Keramik. En gennemgang af keramikkens historie i Europa fra middelalderen til vor tid, København 1968, s. 162-163.
2.
Efter nogle år i Kiel drog Buchwald videre til fajancefabrikken i Stockelsdorf.
