Aktuel pressemeddelelse

Kamp, jagt og pragt.
Våben fra den islamiske verden 1500 – 1850

Fra 21. april 2021 til 2. januar 2022

Armbeskytter, Tyrkiet, Istanbul, 16. årh. anden halvdel. Nationalmuseet, deponeret på RosenborgArmbeskytter, Tyrkiet, Istanbul, 16. årh. anden halvdel. Nationalmuseet, deponeret på Rosenborg

Oplev de islamiske fyrsters fascinerende våbenarsenal – til brug på slagmarken, ved jagten og i forbindelse med hoffernes ceremonier

I forbindelse med genåbningen af Davids Samling åbner samtidig en ny særudstilling, ”Kamp, jagt og pragt. Våben fra den islamiske verden 1500 – 1850”.

Det er så fint, at jeg ikke engang for et øjeblik ønsker at skille mig fra det. Det er mere værdifuldt for mig end alle de kostbare ædelsten i skatkammeret.
(Den indiske mogulkejser Jahangir (r. 1605-1627) om grebet på en udsøgt dolk)

Hvorfor vise islamiske våben?
For mange kan begrebet våben have en negativ klang, men det er værd at huske på, at våben i sig selv er neutrale redskaber, som mennesker overalt på jorden har brugt til alle tider. Langt de fleste våben er skabt til mænd – det gælder også i den islamiske verden – hvor de fineste og rigest forarbejdede eksemplarer hverken var beregnet til kamp eller jagt, men kan betragtes som en slags mandlige smykker og statussymboler. Der er lagt en kolossal teknologisk viden og kunstnerisk kreativitet i forarbejdelsen af disse ofte spektakulære og juvelbesatte genstande – men tag ikke fejl, der er stadig tale om fuldt funktionelle våben!

Hvad kendetegner bl.a. de islamiske våben?
Udstillingen belyser indledningsvis den særlige tradition, der ligger bag den islamiske verdens brug af våben. Furusiyya udgør den islamiske verdens ridderlære: Den praktiske uddannelse og moralske dannelse, som udgjorde fundamentet for den ædle, islamiske kriger. Våbnene selv er ofte forsynede med indskrifter, der både kan være citater fra Koranen, der anses at være lykkebringende, eller andre, der f.eks. fortæller om hvem, der har fremstillet dem og ejet dem og hvornår. Ofte er der tale om kalligrafi af meget høj kvalitet, og teksterne kan være indlagt med guld. Også våbnenes særlige indsamlings- og udstillingshistorie berøres – både i den islamiske verden og i Vesten.

Hvilke typer våben og hvordan brugtes de?
Udstillingen rummer tre overordnede temaer, der illustrerer de forskellige sammenhænge, hvori de islamiske våben primært fandt anvendelse: kamp, jagt og pragt. Her kan man se eksempler på mange af de forskellige typer våben og våbenrelaterede genstande, der var karakteristiske for den islamiske verden: Blankvåben, så som dolke, sværd og krumsabler, samt skydevåben som refleksbuer og geværer. Dertil kommer udstyr til beskyttelse så som hjelme, brynjer og skjolde samt den slags genstande, der i stedet fungerede som signalgivere, f.eks. standarter, trompeter og trommer. I en af udstillingens sektioner belyses disse forskelligartede genstandes praktiske funktioner på slagmarken.
Jagt var en prestigefyldt beskæftigelse for de muslimske fyrster, og de udviklede mange forskellige typer. Jagtens særlige status indebar også, at byttedyr og andre dyr benyttet under jagten ligefrem blev motiver til dekoration af våben, sådan som man kan se det i en anden sektion. En tredje sektion er viet til den vigtige rolle, som våben og våbenrelaterede genstande spillede i mere ceremonielle sammenhænge, som for eksempel audienser, hvor herskerne modtog deres undersåtter, og gaveudvekslinger mellem herskerne og eliten, eller herskerne imellem. Igennem hele udstillingen giver miniaturemalerier og forstørrelser af disse iøjnefaldende vidnesbyrd om de forskellige måder, hvorpå montrernes våben er blevet anvendt i deres samtid.

Hvor stammer udstillingens våben fra?
Våbnene er i sin tid blevet fremstillet i et område, der spænder fra Nordafrika i vest til Indien i øst. I dag befinder de sig dog alle i danske samlinger, hvortil nogle allerede er ankommet i begyndelsen af det 17. århundrede. Genstande fra Davids Samling er efter et større detektivarbejde i rigt mål blevet suppleret af andre fra Nationalmuseet, Rosenborg Slot, Designmuseum Danmark og fra en betydelig privat samling. Mange af disse genstande udstilles nu for første gang.

Publikation
Udstillingen ledsages af en større og gennemillustreret publikation på 296 sider med en række artikler, der relaterer sig til udstillingens emner samt et katalog over de 151 udstillede genstande. Pressemeddelelse om udgivelse af bogen hos Strandberg Publishing kan læses her. Bogen sælges på museet til en pris af kr. 349,95.

Udstillingsperiode
Udstillingen løber fra 21. april 2021 til 2. januar 2022.

Presseadgang
På grund af corona-situationen indkaldes ikke til et egentligt pressemøde. Uanset om museet er genåbnet for publikum, er interesserede journalister (én person ad gangen) imidlertid velkomne til at tilmelde sig for at besøge udstillingen sammen med en kurator på hverdage mellem kl. 9.30 og 15.00 fra fredag den 26. marts. Et eksemplar af kataloget vil blive udleveret. Individuelle besøg uden en ledsager fra museet kan først finde sted, så snart museet igen er åbent.


Dolk m/forgyldt bronze og rubiner. Indien.
Deccan, 16. årh. Davids Samling


Standart, Det Osmanniske Rige, 17. årh.
Nationalmuseet


Nariman dræber khanen af Chins søn.
Indien, mogul, 1610. Davids Samling


Turkmensk hjelm. Iran eller Anatolien, slutningen af 15. årh.
Davids Samling


Dolk af stål, guld og hvalrostand.Tyrkiet, Istanbul? og Indien?
16. årh’s. midte og 17. årh. Privatsamling


Shah Ismail på bjørnejagt. Iran, Isfahan, 1680’ernes slutning.
Davids Samling


Mogulkejseren Bahadur Shah 1. på sin trone. Indien, mogul, 1707-1708.
Davids Samling