De zangidiske atabeger over al-Jazira, 576-648 H/1180-1250 AD

Faktuelle oplysninger
Dynasti
De zangidiske atabeger over al-Jazira, 576-648 H/1180-1250 AD
Hersker og datoer
Mu‘izz al-Din Sanjar Shah ibn Ghazi, (576-605 H/1180-1208 AD)
Mønt navn
al-Jazira – navnet på den islamiske provins, som omfattede den nordlige del af Den Frugtbare Halvmåne
Dato
600 H (1203-1204 AD)
Metal
Kobber dirhem
Vægt
33,66 g
Mål
34,0 mm
Inventar nr.
C 312
Indskrift & design

Forside

Midterfelt

Inden for en svejfet cirkel med 12 buer omgivet af en cirkel ses et stort zangidisk tamgha (segl) flankeret af to små ringe.

Omskrift

I en kursiv kufi-skrift: kl. 12: al-malik al-muzaffar sanjar shah ibn ghazi al-nasir
”Den Sejrrige Konge Sanjar Shah ibn Ghazi, Forsvareren”.


Bagside

Midterfelt inden for en cirkel af store perler
I en kursiv kufi-skrift: al-imam al-a’azam / al-nasir li-din allah / amir al-mu’minin
”Den Øverste Imam, al-Nasir li-Din Allah, De Troendes Hersker”.
Kl. 3: duriba, kl.12: bi’l-jazira, kl. 9: sana sittmi’a
”præget i al-Jazira i året sekshundrede”.

Historisk note

Jazirat ibn ’Umar ved Tigris-floden nord for Mosul, der i dag er Cizre i sydøst Tyrkiet, var et seljukkisk provinscenter, som det zangidiske dynastis grundlægger, ’Imad al-Din Zangi 1., omkring 521 H (1127 AD) indlemmede i kongedømmet Mosul. Det forblev i Zangis efterkommeres besiddelse, indtil Sayf al-Din Ghazi 2. døde i 576 (1180). Han efterlod det til sin yngre søn Mu’izz al-Din Sanjar.

Dette var den tredje delstat, som blev skabt ud fra Zangis oprindelige magtbase i Mosul, og dets møntsted lå i byen Jazirat ibn ’Umar. Der var kun tre zangidiske herskere over Jazira, inden området blev overdraget til ayyubiderne.

Ulig mange af denne tids kobberdirhemer er møntens design ikke figurativt. Dens centrale motiv på forsidens midte er det zangidiske tamgha (segl).

Denne type tamgha var de gamle stammemærker, som blev brugt af alle tyrkiske stammer til at brændemærke deres husdyrbesætning og som ejermærke og har derfor været kendt af de fleste indbyggere i de zangidiske områder. Mærket på denne mønt menes at forestille en stiliseret tordenkile.

Det siges at minde om et lignende mærke, som blev brugt som et stamme-brændemærke på en hest afbildet på en sølv-tetradrakme fra det fjerde århundrede f.Kr., præget af kelterne ved Donau. Det er muligt, at zangiderne fik motivet fra denne gamle kilde, men det er mere sandsynligt, at det er fra et symbol fra deres eget tyrkiske arvegods.

Disse mønter er langt de tungeste i den turkmenske kobberserie, den letteste vejer 28,82 g og den tungeste 35,09 g.

Copyright 2022 © - Davids Samling