I Nasir al-Din Muhammad ibn Saltuqs regeringstid forsøgte georgierne at erobre byen Erzurum, men uden held. Hans søn, Muzaffar al-Din, overvejede at konvertere til kristendommen for at bevare freden og planlagde at gifte sig med Ta’mar, Georgiens dronning. Han rejste til Tbilisi under stor pomp og pragt og bragte dyre gaver til Ta’mar, men hun afslog hans tilbud. Man ved meget lidt om, hvad der siden skete med Muzaffar al-Din og hans far.

Den sidste saltuqidiske malika (dronning) af Erzurum var Nasir al-Dins søster, Mama Khatun, men hun blev afsat af sin egen nevø, Malik Shah.

Malik Shah blev i 598 H (1202 AD) taget til fange og fængslet af den rumseljukkiske hersker, Rukn al-Din Sulayman Shah, som erobrede hans landområder og således bragte det saltuqidiske styre til en ende.

Byen Erzurum blomstrede under saltuqiderne, og de opførte mange af dens prægtige bygninger, herunder Ulu Jami (Den Store Moske), Çift Minare (Dobbelt-minareten) og Mama Khatuns türbe (mausoleum).

Til trods for deres åbenlyse muslimske tro, fortsatte saltuqiderne med at anvende kristne symboler på deres mønter. Bueskytten til hest på denne mønts forside kan være inspireret af krigshelgenen, Skt. Georg. Man ser ham imidlertid skyde sin pil mod et gazelle-lignende dyr i stedet for en drage, mens en engel synes at lede pilen mod dets mål. Mærkeligt nok forekommer dette design at være en prototype for den galoperende bueskytte, man ser på den stormongolske mønt udstedt omkring 60 år senere af dronning Töregene (Turakina).

Som det er almindeligt på saltuqidiske mønter, ses på bagsiden navnet på deres nominelle overherre, i dette tilfælde Rukn al-Din Toghril ibn Arslan, den sidste af de irakiske seljukker.