De rumseljukkiske herskere over det centrale Anatolien, 470-708 H/1077-1308 AD

Faktuelle oplysninger
Dynasti
De rumseljukkiske herskere over det centrale Anatolien, 470-708 H/1077-1308 AD
Hersker og datoer
Ghiyath al-Din Kay Khusraw 2. ibn Kayqubad, (634-643 H/1236-1245 AD)
Mønt navn
Siwas – Sivas i det centrale Tyrkiet
Dato
640 H (1242-1243 AD)
Metal
Sølv dirhem
Vægt
3,02 g
Mål
22,0 mm
Inventar nr.
C 74
Indskrift & design

Forside

Midterfelt

En løve gående mod højre, ovenover ses en sol med stråleglans [solen i Løvens tegn].
En Stjerne ses til venstre for solen.

Omskrift over løven:
al-imam al-mustansir billah amir al-mu’minin
”Imamen al-Mustansir, De Troendes Hersker”.


Bagside

Midterfelt

al-sultan / al-a’zam / kaykhusraw / ibn kayqubad
“Den Øverste sultan, Kay Khusraw ibn Kayqubad”.

Omskrift

Kl. 12: [duriba] hadha’l-dirham, kl. 9: bi-siwas, kl. 6: fi-sana arb’in, kl. 3: sittmi’a
“denne dirhem er præget i Sivas i året fyrre, sekshundrede”.

Historisk note

Ghiyath al-Din Kay Khusraw 2. udstedte tre hovedtyper sølvmønter. Den første type blev præget mellem 634 og 638 H (1236-1240 AD). Den bar den traditionelle epigrafi, med kaliffens navn på forsiden og herskerens på bagsiden. Fra 638-641 afslørede det berømte ”løve og sol”-design hele Kay Khusraws kongelige ambition.

Efter sit nederlag i Slaget ved Köse Dagh tog sultanen tilflugt i islamisk fromhed og religiøs trøst for at styrke sin dalende magt. Kay Khusraw havde giftet sig med datteren af den ayyubidiske hersker over Aleppo, al-’Aziz Muhammad, men han blev lidenskabeligt forelsket i prinsesse Rusudan og tog hende som sin anden kone. Hun var datter af dronning Tamara af Georgien. Rusudan menes at have haft en stor indflydelse på sin mand. Den romantiske fortolkning har været, at løven og solen på denne dirhem repræsenterer Rusudans strålende personlighed, eller at Løven kan have været hendes stjernetegn. Denne mønt er præget, før mongolernes fremrykning blev betragtet som en alvorlig trussel.

Det er meget sandsynligt, at Løven og solen på møntens forside skulle vise Kay Khusraws analfabetiske undersåtter den rumseljukkiske stats og dens herskers magt, fordi solen i Løvens tegn repræsenterer både magt og kongelighed.

Hvis dette var tilfældet, har han bestemt begået hybris, for kort efter, at mønten var blevet udstedt, blev rumseljukkerne ligesom så mange af deres naboer underlagt mongolerne. Det er interessant, at de rumseljukkiske herskere var de første til at indføre ”løve og sol”-designet på deres mønter. De il-khanidiske efterkommere af mongolerne placerede det næsten et hundrede år senere på en kobberfals, og herefter blev det en populær effekt, som man brugte til at udsmykke kobbermønterne fra det østlige Anatolien og især fra Iran, hvor det siden blev landets nationalsymbol.

Copyright 2022 © - Davids Samling