To miniaturer. ”Cornelis van den Bogaerdes darbar” og ”Cornelis van den Bogaerdes procession”
Indien, Deccan, Golconda; ca. 1687
20,5 × 25,1 cm (43/2008)
16,5 x 22,5 cm (42/2008)
16,5 x 22,5 cm (42/2008)
Inventarnummer 43/2008 & 42/2008
Hollænderne havde haft handelsstationer på Coromandelkysten – Indiens sydøstlige kyst – siden det 16. århundrede og fik i det 17. århundrede konkurrence fra andre europæiske lande bl.a. Frankrig, England og Danmark.
Den europæisk klædte hovedperson er blevet identificeret som Cornelis van den Bogaerde. Han var leder af den hollandske handelsstation i Hyderabad i den islamiske stat Golconda, og det er en lokal maler herfra, der har udført begge miniaturerne.
På den ene miniature er Cornelis van den Bogaerde afbildet i en darbar, ligesom de – om end oftest mere personrige – fyrstelige audiensscener, der kendes fra mogul-kunsten, og han er mere elegant end i processionscenen. Han er iklædt nyeste europæiske mode sådan, som den udgik fra Ludvig 14.s hof i Versailles.
På trods af dette er scenen skildret i den afslappede stil, der kendetegnede hofkunsten i Golconda. Bogaerde nærmest ligger mageligt henslængt, mens hans indonesiske tjener i passende europæisk dragt står bagved med en gigantisk påfuglevifte og en frugtgren – en allusion til hovedpersonens efternavn, der på hollandsk går tilbage til ordet for ”frugthave”. Hollænderen forhandler med tre købmænd, hvoraf de to med pandemærker er hinduer. Den midterste ser ud til at være den ordførende og er også den største (den mest betydningsfulde). Skildringen er farverig, og portrætterne af de implicerede er levende og samtidig præcist opfattet.
På den anden miniature ses Bogaerde med sit indiske følge, hvis forskellige dragttype, hovedbeklædning, skægpragt og hudfarve viser, at der er tale om muslimer, hinduer og de berømte rajput-krigere: Nogle bærer Bogaerdes våben, andre hans vifte og pibe mm. I spidsen for processionen vejer to af det hollandske ostindiske kompagnis bannere.
Den europæisk klædte hovedperson er blevet identificeret som Cornelis van den Bogaerde. Han var leder af den hollandske handelsstation i Hyderabad i den islamiske stat Golconda, og det er en lokal maler herfra, der har udført begge miniaturerne.
På den ene miniature er Cornelis van den Bogaerde afbildet i en darbar, ligesom de – om end oftest mere personrige – fyrstelige audiensscener, der kendes fra mogul-kunsten, og han er mere elegant end i processionscenen. Han er iklædt nyeste europæiske mode sådan, som den udgik fra Ludvig 14.s hof i Versailles.
På trods af dette er scenen skildret i den afslappede stil, der kendetegnede hofkunsten i Golconda. Bogaerde nærmest ligger mageligt henslængt, mens hans indonesiske tjener i passende europæisk dragt står bagved med en gigantisk påfuglevifte og en frugtgren – en allusion til hovedpersonens efternavn, der på hollandsk går tilbage til ordet for ”frugthave”. Hollænderen forhandler med tre købmænd, hvoraf de to med pandemærker er hinduer. Den midterste ser ud til at være den ordførende og er også den største (den mest betydningsfulde). Skildringen er farverig, og portrætterne af de implicerede er levende og samtidig præcist opfattet.
På den anden miniature ses Bogaerde med sit indiske følge, hvis forskellige dragttype, hovedbeklædning, skægpragt og hudfarve viser, at der er tale om muslimer, hinduer og de berømte rajput-krigere: Nogle bærer Bogaerdes våben, andre hans vifte og pibe mm. I spidsen for processionen vejer to af det hollandske ostindiske kompagnis bannere.
Publiceret i
Publiceret i
43/2008
Olivier Coutau-Bégarie, 4/10-2008, lot 245;
Gijs Kruijtzer: “Pomp before disgrace: a Dutchman commissions two Golconda miniatures on the eve of the Mughal conquest” i Journal of the David Collection, 3, 2010, fig. 1 og 2, s. 160-163;
Diana Scarisbrick og Benjamin Zucker: Elihu Yale: merchant, collector and patron, London 2014, s. 37, fig. 9;
Navina Najat Haidar og Marika Sardar: Sultans of Deccan India, 1500-1700: opulence and fantasy, Metropolitan Museum of Art, New York, New Haven 2015, kat.nr. 194;
Jos Gommans: “Merchants among kings: Dutch diplomatic encounters in Asia” i Karina H. Corrigan, Jan van Campen, og Femke Diercks (red.): Asia in Amsterdam : the culture of luxury in the Golden Age, Rijksmuseum Amsterdam, Salem 2015, s. 33, fig. 1;
Niels Brimnes (red.): Indien: Tranquebar, Serampore og Nicobarerne, [København] 2017, s. 53;
Kjeld von Folsach, Joachim Meyer: Menneskefiguren i islamisk kunst: folk, fyrster og hellige mænd, Davids Samling, København 2017, kat.nr. 41, s. 168-169;
Jos Gommans: The unseen world: the Netherlands and India from 1550, Amsterdam 2018, fig. 2.41A, s. 141;
Guido Van Meersbergen: Ethnography and encounter. The Dutch and English in seventeenth-century South Asia, Leiden 2021, fig. 8, s. 168-169;
42/2008
Olivier Coutau-Bégarie, 4/10-2008, lot 245;
Gijs Kruijtzer: “Pomp before disgrace: a Dutchman commissions two Golconda miniatures on the eve of the Mughal conquest” i Journal of the David Collection, 3, 2010, fig. 3, s. 164-165;
Navina Najat Haidar og Marika Sardar: Sultans of Deccan India, 1500-1700: opulence and fantasy, Metropolitan Museum of Art, New York, New Haven 2015, kat.nr. 195;
Jos Gommans: “Merchants among kings: Dutch diplomatic encounters in Asia” i Karina H. Corrigan, Jan van Campen, og Femke Diercks (red.): Asia in Amsterdam : the culture of luxury in the Golden Age, Rijksmuseum Amsterdam, Salem 2015, s. 33, fig. 2;
Kjeld von Folsach, Joachim Meyer: Menneskefiguren i islamisk kunst: folk, fyrster og hellige mænd, Davids Samling, København 2017, fig. 42, s. 169;
Jos Gommans: The unseen world: the Netherlands and India from 1550, Amsterdam 2018, fig. 2.41B, s. 141;
Le monde à portée de sens: un cabinet de curiosités chez Christophe-Paul de Robien au XVIIIe siècle, Musée des beaux-arts de Rennes, Rennes 2020, fig. 218, s. 311;
Guido Van Meersbergen: Ethnography and encounter. The Dutch and English in seventeenth-century South Asia, Leiden 2021, fig. 9, s. 169-170;
Olivier Coutau-Bégarie, 4/10-2008, lot 245;
Gijs Kruijtzer: “Pomp before disgrace: a Dutchman commissions two Golconda miniatures on the eve of the Mughal conquest” i Journal of the David Collection, 3, 2010, fig. 1 og 2, s. 160-163;
Diana Scarisbrick og Benjamin Zucker: Elihu Yale: merchant, collector and patron, London 2014, s. 37, fig. 9;
Navina Najat Haidar og Marika Sardar: Sultans of Deccan India, 1500-1700: opulence and fantasy, Metropolitan Museum of Art, New York, New Haven 2015, kat.nr. 194;
Jos Gommans: “Merchants among kings: Dutch diplomatic encounters in Asia” i Karina H. Corrigan, Jan van Campen, og Femke Diercks (red.): Asia in Amsterdam : the culture of luxury in the Golden Age, Rijksmuseum Amsterdam, Salem 2015, s. 33, fig. 1;
Niels Brimnes (red.): Indien: Tranquebar, Serampore og Nicobarerne, [København] 2017, s. 53;
Kjeld von Folsach, Joachim Meyer: Menneskefiguren i islamisk kunst: folk, fyrster og hellige mænd, Davids Samling, København 2017, kat.nr. 41, s. 168-169;
Jos Gommans: The unseen world: the Netherlands and India from 1550, Amsterdam 2018, fig. 2.41A, s. 141;
Guido Van Meersbergen: Ethnography and encounter. The Dutch and English in seventeenth-century South Asia, Leiden 2021, fig. 8, s. 168-169;
42/2008
Olivier Coutau-Bégarie, 4/10-2008, lot 245;
Gijs Kruijtzer: “Pomp before disgrace: a Dutchman commissions two Golconda miniatures on the eve of the Mughal conquest” i Journal of the David Collection, 3, 2010, fig. 3, s. 164-165;
Navina Najat Haidar og Marika Sardar: Sultans of Deccan India, 1500-1700: opulence and fantasy, Metropolitan Museum of Art, New York, New Haven 2015, kat.nr. 195;
Jos Gommans: “Merchants among kings: Dutch diplomatic encounters in Asia” i Karina H. Corrigan, Jan van Campen, og Femke Diercks (red.): Asia in Amsterdam : the culture of luxury in the Golden Age, Rijksmuseum Amsterdam, Salem 2015, s. 33, fig. 2;
Kjeld von Folsach, Joachim Meyer: Menneskefiguren i islamisk kunst: folk, fyrster og hellige mænd, Davids Samling, København 2017, fig. 42, s. 169;
Jos Gommans: The unseen world: the Netherlands and India from 1550, Amsterdam 2018, fig. 2.41B, s. 141;
Le monde à portée de sens: un cabinet de curiosités chez Christophe-Paul de Robien au XVIIIe siècle, Musée des beaux-arts de Rennes, Rennes 2020, fig. 218, s. 311;
Guido Van Meersbergen: Ethnography and encounter. The Dutch and English in seventeenth-century South Asia, Leiden 2021, fig. 9, s. 169-170;
De indiske sultanater