Ringbrynje af stål og jern

Denne knælange brynjekåbe var beregnet til en tungt udrustet rytter. Den er forsynet med slidser både for og bag, således at den faldt ned over hestens sider og beskyttede rytterens ben.

Ringbrynjematerialet består af en kombination af sammennittede og udstandsede ringe, hvilket har gjort kåben ekstremt solid, men også meget tidskrævende og kostbar at fremstille.

Brynjeringe ydede god beskyttelse mod skærende sabelhug, men til gengæld var de sårbare over for stød og stik fra lanse- eller pilespidser. Derfor er der på denne kåbe indsat stålplader på brystet og under armene. Ned langs ryggen løber desuden flere baner af tynde stållameller, som har virket mindre hæmmende på rytterens mobilitet end større stålplader.

Brynjer som denne var udbredt i Mellemøsten, Iran, Centralasien og Indien fra det 15. til det 18. århundrede. I Indien blev typen sandsynligvis introduceret af mogulerne i løbet af det 16. århundrede, men den bredte sig på tværs af subkontinentet og blev båret af såvel muslimer som hinduer. Et særligt kendetegn ved de indiske versioner er de aflange fiskespænder, som også ses her. Sådanne spænder ses også på flere gengivelser af lignende brynjer i indisk miniaturemaleri (4/1980).

En inskription på kåbens øverste højre brystplade, nævner maharajen af Bikaner, Anup Singh, samt året 1691.¹ Brynjen har sandsynligvis været en del af det krigsbytte, som Anup Singh hjembragte fra mogulernes felttog i Deccan i 1680’erne.