Flaske af klart glas med reliefslebet og slebet dekoration
Flasker af denne form forekommer hyppigt i det 9.-10. århundrede, såvel udført i glas som i metal. I dette tilfælde er glasflasken udsmykket med en sleben dekoration, som både står frem i relief og er slebet ned overfladen. Dekorationen domineres af fire ens harer, imellem hvilke gentages ordet baraka ”velsignelse” i kufi-skrift.
Harerne er udformede som springende dyr med store, spiralformede haler, mens større, fremstående rondeller danner øjenpartier. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at denne stilisering kombineres med naturalistiske detaljer, såsom det parallelle linjeforløb på ørerne, der angiver pels samt de omhyggeligt udformede poter.