Lågdåse af graveret og sølvindlagt messing
Egypten eller Syrien; 14. århundredes 1. halvdel
H: 9,5; Diam: 11 cm
Inventarnummer 41/2005
Der kendes en del sølvindlagte smådåser af denne type, der størrelsesmæssigt minder om samtidige, cylindriske æsker af elfenben, som formodentlig var beregnet til velduftende remedier. Hvad metaldåsernes formål var, vides ikke, men de markante, arabiske indskrifter gør det klart, at de tilhørte betydningsfulde mænd: ”Den ophøjede majestæt, mesteren, den store emir, den kongelige”.
Dekorationen, der er karakteristisk for perioden, kan nærmest betragtes som en international, islamisk stil. De muntre, små fugle med udbredte vinger og de seksarmede svastikalignende ornamenter findes f.eks. på arbejder fra Egypten, Syrien og det vestlige Iran.