Kande af støbt, graveret og punslet bronze
Den Nære Orient eller Iran; 8. århundrede
H: 35 cm
Inventarnummer 27/2004
Der er ikke bevaret ret mange metalgenstande fra den tidlige islamiske periode og deres nøjagtige placering i tid og rum er tilsvarende vanskelig.
Kanden tilhører en overgangstype, hvor de træk, der blev typiske for tidlige islamiske metalkander m.m., begynder at vise sig. Karakteristiske er f.eks. de små, zoomorfe ben, der efterligner dyrehove. Også hanken med dens perler og især de elegante palmetter skulle blive almindelige i forskellige udformninger, ligesom de bladformede elementer ved mundingsranden. Mens palmetterne dybest set tilhører den antikke arv, så er det graverede Koran-citat skrevet i kufi naturligvis rent islamisk.