Miniature opklæbet på albumblad. ”To brødre i samtale”
Indien, Deccan, Ahmadnagar; 1590-95
Bladet: 17,9 × 12,8 cm
Miniaturen: 12 × 8,5 cm
Miniaturen: 12 × 8,5 cm
Inventarnummer 1/2015
På albumbladets bagside er en indskrift i nastaliq, der er læst som ”Siva Basavanna og Gahami, to brødre”. På deres gulorange pandemærker kan man se, at de to er hinduer, usædvanligt for hoffolk ved de muslimske fyrstehoffer i Deccan.
De to mænd er skildret meget levende – ham til højre i kvartprofil og ivrigt gestikulerende, mens han holder fast om sit skærf. Den anden, i profil, lytter, samtidig med at han holder om noget, der minder om et musikinstrument, uden at det kan identificeres. De er begge velklædte med høje, elegant bundne turbaner og iført de for Deccan typiske hvide dragter, der ligesom deres skærf synes at være i rastløs bevægelse. Det er ikke mindst de fint og livfuldt udførte ansigter, der røber, at de er malet i Nizam-shahernes Ahmadnagar, det nordligste af Deccan-sultanaterne, og det der tidligst erobredes af stormogulerne i det 17. århundredes første tredjedel.
De livlige øjne, hvis omgivelser følger øjenæblets runde form, og de fint detaljerede overskæg er typiske for Ahmadnagar, og samtidig fornemmes i den grønne baggrundsfarve en begyndende indflydelse fra mogul-maleriet.
De to mænd er skildret meget levende – ham til højre i kvartprofil og ivrigt gestikulerende, mens han holder fast om sit skærf. Den anden, i profil, lytter, samtidig med at han holder om noget, der minder om et musikinstrument, uden at det kan identificeres. De er begge velklædte med høje, elegant bundne turbaner og iført de for Deccan typiske hvide dragter, der ligesom deres skærf synes at være i rastløs bevægelse. Det er ikke mindst de fint og livfuldt udførte ansigter, der røber, at de er malet i Nizam-shahernes Ahmadnagar, det nordligste af Deccan-sultanaterne, og det der tidligst erobredes af stormogulerne i det 17. århundredes første tredjedel.
De livlige øjne, hvis omgivelser følger øjenæblets runde form, og de fint detaljerede overskæg er typiske for Ahmadnagar, og samtidig fornemmes i den grønne baggrundsfarve en begyndende indflydelse fra mogul-maleriet.
