Delvis koloreret tegning opklæbet på et albumblad. ”Siddende peri med et granatæble”

Denne elegante tegning af en peri adskiller sig fra det samtidige, mere fortællende tyrkiske miniaturemaleri, og man fornemmer en større tilknytning til persisk tradition. De karakteristiske bladagtige former, der udgør hat og vinger, genfindes dog også som dekoration på meget andet osmannisk kunst – den såkaldte saz-stil.

Peri’er er ikke egentlige engle, selv om de ifølge visse traditioner stammer ned fra faldne engle. De er snarere at sammenligne med ældgamle, overnaturlige væsener som feer og alfer, og de er oftest af ubestemmeligt køn. Man ser dem gerne spille lut, servere vin eller frugt, og nogle gange hviler de blot, som denne peri, yndefuldt i sig selv.