Fragmentarisk plakette af udskåret elfenben

Egypten eller Syrien; 8 århundredes 1. halvdel
H: 11,5; B: 7,7 cm
Inventarnummer 20/1978
Elfenbensplaketten har sandsynligvis været monteret med andre tilsvarende plaketter som dekoration på et møbel.

Plakettens vinrankeslyng, der udspringer af en lille vase, og som rummer blomster og hjorte, er karakteristisk for umayyadernes dekorationsformer.

En nært beslægtet udsmykning optræder på facaden til Mshatta-paladsanlægget, som oprindeligt opførtes i Den Syriske Ørken af den umayyadiske kalif al-Walid 2. i 740’erne. Facaden befinder sig i dag i Berlin.

Planteornamentik af denne art står i gæld til sasanidernes ”beboede” planteslyng og senantikkens dekorationer, som var vigtige udgangspunkter for den umayyadiske kunst.
Publiceret i
Kjeld von Folsach: Islamisk kunst. Davids Samling, København 1990, kat.nr. 280;
Kjeld von Folsach, Torben Lundbæk og Peder Mortensen (red.): Sultan, shah og stormogul: den islamiske verdens historie og kultur, Nationalmuseet, København 1996, kat.nr. 34;
Kjeld von Folsach: Kunst fra islams verden i Davids Samling, København 2001, kat.nr. 405;
Ralph Pinder-Wilson: “Ivory working in the Umayyad and Abbasid periods” i Journal of the David Collection, 2005, 2:1, s. 14, fig. 3;
Ángel Galán y Galindo: Marfiles medievales del islam, Córdoba 2005, nr. 20056,  s. 344 og 347;
Sheila S. Blair og Jonathan M. Bloom (red.): Cosmophilia. Islamic Art from the David Collection, Copenhagen, McMullen Museum of Art, Boston College, Boston 2006, kat.nr. 114;
Kjeld von Folsach: Flora islamica: plantemotiver i islamisk kunst, Davids Samling, København 2013, kat.nr. 8;
Noelia Silva Santa-Cruz: La eboraria andalusí del califato omeya a la Granada nazaríi, Oxford 2013, fig. 8;
Avinoam Shalem: “What’s all the fuss about the ‘Humeima ivories’: a note about the history of writing on early carved ivories in the lands of Islam”, i Michelina Di Cesare (red.): Sharing material culture: ivory and bone artefacts from the Mediterranean to the Caspian sea from antiquity to the Middle Ages, Rom 2019, s. 180, fig. 1;