Panel af udskåret træ
Egypten; 10. århundrede
H: 46,2; B; 20,7 cm
Inventarnummer 37/2008
Panelet er udskåret med en række svungne, abstrakte former, der kan minde om en fugl, men som udspringer af stærkt stiliseret løvværk og palmetter. Disse former er skråt udskårne, og kompositionen er kendetegnet ved, at det er svært at afgøre, hvad der er motiv og baggrund. Denne særlige dekorationsform, der anvendtes til mange materialer, udvikledes i abbasidernes hovedstad Samarra i det 9. århundrede. Herfra spredtes ”den smigskårne stil” til resten af kalifatet, bl.a. til Egypten, hvor der i det 10. århundrede udførtes nært beslægtede træpaneler.
Panelet har oprindelig været symmetrisk, idet det i dag mangler kompositionens anden spejlvendte halvdel. Det er usikkert, om det har indgået i et møbel eller har været en del af en arkitektonisk frise.