Al-Ma’mun var den ældste af al-Rashids sønner og arving efter sin halvbror al-Amin fra 193-194 H (809-810 AD). Han regerede som kalif i Østen fra 194 (810) med regeringssæde i Merv og blev eneherskende kalif i 198 (813). Han forsøgte at forlige de sunnitiske og de shiitiske muslimer, men dette forårsagede et sunnitisk oprør i Baghdad, hvor Ibrahim – søn af al-Ma’muns bedstefar al-Mahdi – blev udnvænt til mod-kalif. I 203 (818-819) indså al-Ma’mun, at det ville være klogt at flytte sin regering fra Merv i Khorasan tilbage til Baghdad, som på denne tid var kalifatets hjemsted.

Al-Ma’mun var den mest intellektuelle af de abbasidiske kaliffer og var kendt for sin viden og kærlighed til musik. Under hans regeringstid oplevede den islamiske verden en opblomstring af kunst og kultur, hvor den hellenistiske periodes filosofiske, astronomiske, matematiske og medicinske tekster blev oversat til arabisk.

Uden fortilfælde i den abbasidiske mønthistorie blev der også eksperimenteret i al-Ma’muns regeringstid, og denne dirhem, som er præget i Baghdad i 208 H, er et tidligt eksempel på en ”reform-type”. Der var i starten tale om en omrokering af indskrifterne og yderligere en ydre omskrift med sætninger fra Koranen: ”Afgørelsen tilkommer Gud, førhen og fremover. På den dag vil de troende fryde sig over Guds hjælp”.

Senere i 206 H blev en monumental og meget læsbar kufi-kalligrafi introduceret, som ses på denne mønt. Den var i overensstemmelse med al-Ma’muns højt udviklede kunstneriske smag.