Det abbasidiske kalifat, 1. periode, 132-218 H/750-833 AD
Indskrift & design
Indskrift & design
Forside
Midterfelt
la ilah illa / allah wahdahu / la sharik lahu
“der er ingen gud uden Gud, Han alene, Han har ingen ligemænd”.
Omskrift
bism allah duriba hadha’l-dirham bi’l-haruniyya sana sab‘in wa mi’a
“i Guds navn denne dirhem blev præget i al-Haruniyya i året halvfjerds og et hundrede”.
Bagside
Midterfelt
Iibrahim / muhammad rasul allah / li’l-khalifa al-hadi / mimma amara bihi harun / ibn amir al-mu’minin
“Ibrahim, Muhammad er Guds sendebud, for kaliffen al-Hadi, blandt de ting beordret af Harun, søn af De Troendes Hersker”.
Omskrift
muhammad rasul allah arsalahu bi’l-huda wa din al-haqq li-yuzhirahu ‘ala al-din kullihi wa law kariha al-mushrikun
”Gud er den, der sendte sin udsending Muhammad med retledningen og den sande religion for at lade den sejre over al anden religion, selvom de, der sætter andre ved Guds side, hader det”.
(sura 9, Omvendelse (al-Tawba), vers 33)
Historisk note
Historisk note
Da denne mønt blev præget, havde Harun – kaliffen al-Hadis yngre bror – sit militære hovedkvarter i Taurusbjergene nordøst for byen Marash med tilnavnet al-Haruniyya, nu beliggende i Tyrkiet. Ibrahim, hvis navn ses i midterfeltet på møntens bagside, må have været en lokal præfekt med ansvar for denne dirhems udprægning.
Mens Harun var i al-Haruniyya, stod han og hans hærledere ansigt til ansigt med de byzantinske styrker, men det lykkedes dem at undgå al-Hadis mænd. Det var al-Hadis hensigt at fratage den dygtige Harun sin titel som kommende arving og derefter at dræbe ham, således at titlen kunne overføres til al-Hadis egen søn, Ja‘far ibn al-Hadi, som ikke kan have været mere end 10 år på dette tidspunkt.
En af hovedårsagerne til al-Hadis had mod Harun var, at deres far al-Mahdi var død på vej til Jurjan, hvor han havde haft til hensigt at tvinge al-Hadi til at opgive sin arveret til fordel for Harun.
Så snart al-Hadi var tiltrådt som kalif, begik han den store fejltagelse at gøre sin og Haruns magtfulde mor, al-Khayzuran, til en uforsonlig fjende. Han forhindrede hende nemlig i at have indflydelse på statens anliggender. Han gjorde tingene endnu værre ved at sætte Harun, hendes favoritsøn, i fængsel. Dette fængselsophold varede dog ikke længe, for al-Hadis korte regeringtid sluttede, da han blev syg og – måske med al-Khayzurans hjælp – døde i 170 H (786 AD). Således blev Harun kalif, en af de største af alle abbaside-kalifferne, først med tilnavnet al-Mardi (Den Godkendte) og siden al-Rashid (Han som er Retledt). Al-Khayzuran, den nye kalifs mor og støtte, blev ophøjet igen og indtog atter den indflydelsesrige position, som hun havde haft under al-Mahdis regeringsperiode.
