De artuqidiske herskere over Mardin, 502-812 H/1108-1409 AD
Indskrift & design
Indskrift & design
Forside
Midterfelt
Inden for en cirkel af perler:
Fire hele figurer, den ene i midten med slør og svøbt i en lang klædning, siddende mod venstre i en modløs stilling, med front udad. Personen bagved ses i profil vendt mod venstre og med højre arm hævet opad. Den tredje står til højre med front udad og armene hængende nedad, iklædt løse klæder bundet i livet. Den fjerde står til venstre, klædt ligesådan med armene halvt hævede.
Ingen indskrifter.
Bagside
Midterfelt
Inden for en ubrudt cirkel:
al-imam al-na / sir li’l-din / amir al-mu’minin
”Imamen al-Nasir li’l-Din, De Troendes Hersker”.
Omskrift
husam al-din malik diyarbakir yuluq arslan ibn il-ghazi ibn artuq sana tis‘ wa thamanin wa khamsmi’a
“Troens Sværd, Konge over Diyarbakir, Yuluq Arslan ibn il-Ghazi ibn Artuq i året ni og firs og femhundrede”.
Historisk note
Historisk note
Denne mønt er utvivlsomt den mest gådefulde af alle de figurative artuqidiske kobbermønter. Oprindeligt blev det antaget, at den nedslåede figur, der sidder sammenkrøbet midt på møntens forside, omgivet af tre andre, stående personer, er et billede på den generelle sorg, som fulgte, da Saladin døde, fordi den daterer sig til hans dødsår, nemlig 589 H (1193 AD).
Skønt denne teori senere er blevet afvist, vedrører mønten indirekte Saladins død. Det anses for sandsynligt, at motivet henviser til den ”store konstellation”, hvor solen, månen, Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn alle står i Virgos (Jomfruens) tegn – en enestående hændelse, som fandt sted i det tidlige efterår 582 (1186). Det mentes, at dette varslede en stor ulykke, af værste slags, som hele den islamiske verden på denne tid anså, at Saladins død ville være.
Som på tidligere mønttyper identificerede kunstnerne, der designede de turkmenske kobberdirhemer, ofte særlige astronomiske hændelser med deres design. I dette tilfælde fortæller de, at katastrofen var så stor, at selv stjernerne klagede sig i smerte. Der er ingen indskrifter på forsiden, mens bagsiden viser navnene på den abbasidiske kalif, al-Nasir li-Din, og den artuqidiske hersker Yuluq Arslan, hans far og bedstefar.
På denne mønt, den første udmøntning med typen ”de fire figurer”, nævnes ikke den ayyubidiske overherre, Saladins bror, Sayf al-Din al-’Adil Abu Bakr. Men hans navn blev tilføjet i indskrifterne senere i året 589 og i 590 H.
