Denne mønt er den tidligste, som man med sikkerhed kan betegne som islamisk. Den blev præget i kaliffen ‘Abd al-Malik ibn Marwans navn omkring årene 70-77 H (690-696 AD). Den bærer overhovedet ingen kristne symboler. Figuren på forsiden er ganske ulig dem, man ser på forbillederne – de byzantiske kobbermønter – og menes at forestille kaliffen. Han har sin hånd på sværdet, hvilket almindeligvis er blevet fortolket som en fremstilling af ham som en leder af det samfund, der forsvarer troen.

Dette understreges af ordene omkring skikkelsen ”på vegne af Guds Tjener, ‘Abd al-Malik, De Troendes Hersker”. På møntens bagside ses en erstatning for et kors på trin. I stedet for det kors, som ses på byzantinske mønter, er en pæl stående på tre trin med en cirkel nær toppen.

Det er dog sandsynligt, at denne enkle beskrivelse ikke yder symbolerne fuld retfærdighed, da de kan repræsentere et gammeltestamenteligt begreb, der symboliserer Guds pagt med menneskene, markeret med en stenstøtte (1. Mosebog, kapitel 31, vers 44-45).

For at give mønten et islamisk præg er trosbekendelsens ord indskrevet “Der er ingen gud uden Gud og Muhammad er Hans sendebud”.

Mønter med den stående kalif blev præget fra 17 møntsteder i Palæstina og Syrien, inklusive Halab (Aleppo). Man mener, at prægningen af denne type ophørte, efter at den umayyadiske møntreform blev indført i år 77 (696-697).