Vilhelm Hammershøi (1864-1916)
Stue. Solskinsstudie, 1906
Olie på lærred
55 x 47 cm
Inventarnummer B 312
Den københavnske bydel Christianshavn fik stor betydning for Vilhelm Hammershøis kunstneriske udvikling: Det var hér, hvor interiøret blev det centrale motiv i hans kunst, og hér, hvor han skabte nogle af sine i dag mest kendte værker.
Hammershøi nåede at bo på to adresser på Christianshavn: Strandgade 30 i årene 1898-1908 og Strandgade 25 i årene 1913-1916. I Davids Samling findes udelukkende værker med motiver fra Strandgade 30 - dette værk samt B 307 og B 309).
Stue. Solskinsstudie er malet i en af de mindre stuer i den nordøstlige fløj af Hammershøis lejlighed. Det høje, smalle vindue vender ud mod gården, og den lukkede dør fører ud til den svalegang, der forbandt lejlighedens to sidehuse. Hammershøi har iscenesat sit motiv, således at stuen er tømt for møbler og genstande foruden menneskelig tilstedeværelse. Alt er fjernet, således at rummet står i sin klareste og reneste form og kunstneren kan rette sin opmærksomhed mod det, der interesserer ham: Lyset, der falder ind ad vinduet og skaber vibrerende lysvirkninger på gulv, vægge, paneler og dør.
Vinduet er et tilbagevendende motiv i det 19. århundredes nordeuropæiske kunst og har ageret som en metafor for blandt andet udlængsel og tærskler mellem ude og inde samt det nære og det fjerne. I Stue. Solskinsstudie. Strandgade 30 er vinduet lukket, og det synes umuligt at åbne, idet Hammershøi har undladt at male beslag. Vinduet giver heller ikke et tydeligt udkig til en verden udenfor, idet alt er sløret og ubestemmeligt.
Udlånt til udstillingen
Hammershøi. The Eye that Listens
Museo Nacional Thyssen-Bornemisza, Madrid, Spanien
17. februar – 31. maj, 2026
Kunsthaus Zürich, Zürich, Schweiz
3. juli – 25. oktober, 2026
Hammershøi nåede at bo på to adresser på Christianshavn: Strandgade 30 i årene 1898-1908 og Strandgade 25 i årene 1913-1916. I Davids Samling findes udelukkende værker med motiver fra Strandgade 30 - dette værk samt B 307 og B 309).
Stue. Solskinsstudie er malet i en af de mindre stuer i den nordøstlige fløj af Hammershøis lejlighed. Det høje, smalle vindue vender ud mod gården, og den lukkede dør fører ud til den svalegang, der forbandt lejlighedens to sidehuse. Hammershøi har iscenesat sit motiv, således at stuen er tømt for møbler og genstande foruden menneskelig tilstedeværelse. Alt er fjernet, således at rummet står i sin klareste og reneste form og kunstneren kan rette sin opmærksomhed mod det, der interesserer ham: Lyset, der falder ind ad vinduet og skaber vibrerende lysvirkninger på gulv, vægge, paneler og dør.
Vinduet er et tilbagevendende motiv i det 19. århundredes nordeuropæiske kunst og har ageret som en metafor for blandt andet udlængsel og tærskler mellem ude og inde samt det nære og det fjerne. I Stue. Solskinsstudie. Strandgade 30 er vinduet lukket, og det synes umuligt at åbne, idet Hammershøi har undladt at male beslag. Vinduet giver heller ikke et tydeligt udkig til en verden udenfor, idet alt er sløret og ubestemmeligt.
Udlånt til udstillingen
Hammershøi. The Eye that Listens
Museo Nacional Thyssen-Bornemisza, Madrid, Spanien
17. februar – 31. maj, 2026
Kunsthaus Zürich, Zürich, Schweiz
3. juli – 25. oktober, 2026
Publiceret i
Publiceret i
Fortegnelse over arbejder af Vilhelm Hammershøi, bd. 2, Kunstforeningen april-maj 1916, København 1916, s. 7, kat. 62;
Sophus Michaëlis og Alfred Bramsen: Vilhelm Hammershøi. Kunstneren og hans værk, København 1918, s. 63, 105, kat. 283;
Alfred Bramsen: Udvalg af Vilh. Hammershøis arbejder, København 1930, s. 9, kat. 27;
Erik Zahle: “Billedkunst,” i C.L. Davids Samling. Bd. 1, Nogle Studier, København 1948, s. 207;
Det besjälade rummet, Malmö Museum, Malmø 1975, s. 24;
Knud Voss og Verner Aspenström: Vilhelm Hammershøi, Prins Eugens Waldemarsudde, Stockholm 1976, kat. 30;
Hanne Finsen og Inge Vibeke Raaschou-Nielsen: Vilhelm Hammershøi. En retrospektiv udstilling, Ordrupgaard, Charlottenlund 1981, s. 137, kat. 112;
Kirk Varnedoe: Northern Light. Realism and Symbolism in Scandinavian Painting, 1980-1910, Brooklyn Museum, New York 1982, s. 131, kat. 33;
Poul Vad: “Vilhelm Hammershøi,” i Kjeld von Folsach og Nana Lund (red.): Dansk kunst i Davids Samling. Fra Philipsen til Saxbo, København 1995, s. 106-107, kat. 38;
Anne-Birgitte Fonsmark et al.: Vilhelm Hammershøi, 1864-1916. Danish Painter of Solitude and Light, Ordrupgaard, Charlottenlund, Musée d’Orsay, Solomon R. Guggenheim Museum, New York 1998, s. 111, kat. 45;
Felix Krämer, Ulrich Luckhardt og Barbara Ludwig: Vilhelm Hammershøi, Hamburger Kunsthalle, Hamburg 2003, s. 75, 154-155, kat 41;
Bente Scavenius og Jens Lindhe: Hammershøis København, Gammel Strand, København 2003, s. 68;
Tone Sinding Steinsvik, Ida Lorentzen og Bente Scavenius: Den forunderlige stillheten. Ida Lorentzen (f.1951), Vilhelm Hammershøi (1864-1916), Stiftelsen Modums Blaafarveværk, Modum 2005, s. 89, kat. 56;
Felix Krämer, Naoki Sato og Anne-Birgitte Fonsmark: Hammershøi, Royal Academy of Arts, London 2008, s. 48, 106, 153, kat. 48;
Anne-Birgitte Fonsmark og Jacob Bach Riis (red.): Hjemme hos Hammershøi, Ordrupgaard, Charlottenlund 2016, s. 35, kat. 68;
Henrik Wivel: Hammershøi i Davids Samling, København 2017, s. 80-81;
Annette Rosenvold Hvidt og Gertrud Oelsner: Vilhelm Hammershøi. På sporet af det åbne billede, København 2018, s. 220;
Derek Pigrum: The Wall Beside the Work. The Place of the Charged Image in Transitional Artistic Practices, Cham 2021, s. 18;
Sophus Michaëlis og Alfred Bramsen: Vilhelm Hammershøi. Kunstneren og hans værk, København 1918, s. 63, 105, kat. 283;
Alfred Bramsen: Udvalg af Vilh. Hammershøis arbejder, København 1930, s. 9, kat. 27;
Erik Zahle: “Billedkunst,” i C.L. Davids Samling. Bd. 1, Nogle Studier, København 1948, s. 207;
Det besjälade rummet, Malmö Museum, Malmø 1975, s. 24;
Knud Voss og Verner Aspenström: Vilhelm Hammershøi, Prins Eugens Waldemarsudde, Stockholm 1976, kat. 30;
Hanne Finsen og Inge Vibeke Raaschou-Nielsen: Vilhelm Hammershøi. En retrospektiv udstilling, Ordrupgaard, Charlottenlund 1981, s. 137, kat. 112;
Kirk Varnedoe: Northern Light. Realism and Symbolism in Scandinavian Painting, 1980-1910, Brooklyn Museum, New York 1982, s. 131, kat. 33;
Poul Vad: “Vilhelm Hammershøi,” i Kjeld von Folsach og Nana Lund (red.): Dansk kunst i Davids Samling. Fra Philipsen til Saxbo, København 1995, s. 106-107, kat. 38;
Anne-Birgitte Fonsmark et al.: Vilhelm Hammershøi, 1864-1916. Danish Painter of Solitude and Light, Ordrupgaard, Charlottenlund, Musée d’Orsay, Solomon R. Guggenheim Museum, New York 1998, s. 111, kat. 45;
Felix Krämer, Ulrich Luckhardt og Barbara Ludwig: Vilhelm Hammershøi, Hamburger Kunsthalle, Hamburg 2003, s. 75, 154-155, kat 41;
Bente Scavenius og Jens Lindhe: Hammershøis København, Gammel Strand, København 2003, s. 68;
Tone Sinding Steinsvik, Ida Lorentzen og Bente Scavenius: Den forunderlige stillheten. Ida Lorentzen (f.1951), Vilhelm Hammershøi (1864-1916), Stiftelsen Modums Blaafarveværk, Modum 2005, s. 89, kat. 56;
Felix Krämer, Naoki Sato og Anne-Birgitte Fonsmark: Hammershøi, Royal Academy of Arts, London 2008, s. 48, 106, 153, kat. 48;
Anne-Birgitte Fonsmark og Jacob Bach Riis (red.): Hjemme hos Hammershøi, Ordrupgaard, Charlottenlund 2016, s. 35, kat. 68;
Henrik Wivel: Hammershøi i Davids Samling, København 2017, s. 80-81;
Annette Rosenvold Hvidt og Gertrud Oelsner: Vilhelm Hammershøi. På sporet af det åbne billede, København 2018, s. 220;
Derek Pigrum: The Wall Beside the Work. The Place of the Charged Image in Transitional Artistic Practices, Cham 2021, s. 18;
