Jean René Gauguin (1881-1961)
Dansende mand, 1915/1918
Sølv
H: 22,7 cm
Inventarnummer B 296
Jean René Gauguin var uddannet snedker, men hans rejselyst, videbegær og store interesse for billedhuggerkunst førte til en anden livsvej for den dengang 30-årige kunstner, der i 1911 debuterede på Den Frie Udstilling med en række figurer og farvelagte relieffer i træ. Det kunstneriske gennembrud kom nogle år senere – i 1915 – på kunstnersammenslutningen Grønningens første udstilling. Hér udstillede Gauguin en for samtiden ejendommelig samling statuetter, som bl.a. forestillede kentaurer, jockeyer samt groteske dansemænd, deriblandt Dansende mand, støbt i bronze.
Den langlemmede figur viser til fulde, hvordan Gauguin allerede tidligt i sin karriere havde en enestående evne til at skildre en figur i bevægelse. Dansende mand ses nemlig i en højst energisk bevægelse, hvor det ene ben er højt løftet, ligesom armene, hvoraf den ene næsten synes at være ude af led. Dertil kommer det aflange hoved og det forvrængede ansigt med den åbne mund, som tangerer det groteske.
Gennem sin lange, kunstneriske karriere viste Gauguin en lyst til at eksperimentere med forskellige materialer. I begyndelsen arbejdede han med særligt træ og bronze, men efterhånden helligede han sig det bløde, formbare ler. I 1923 begyndte han at arbejde på porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl – først som løst tilknyttet, derefter som fastansat kunstner, der fortrinsvis arbejdede med unika. I leret formede han først og fremmest figurgrupper, dyr og fabelvæsener, der vrider, drejer, slynger og strækker sig ud i ekstreme positurer, f.eks. hovedværket Havmand og Havfrue fra 1928.1
Den statuette, som er i Davids Samlings eje, er støbt i sølv i 1918, hvor Gauguin havde sin første separatudstilling i Dansk Kunsthandel – et galleri i København, der var blevet skabt på initiativ af kunstsamleren Johannes Rump i 1917. Gauguin var en af de få kunstnere, som blev fast tilknyttet Dansk Kunsthandel frem til dens formelle opløsning i 1932.2 Desværre vides det ikke, hvornår C.L. David erhvervede Dansende mand.
Den langlemmede figur viser til fulde, hvordan Gauguin allerede tidligt i sin karriere havde en enestående evne til at skildre en figur i bevægelse. Dansende mand ses nemlig i en højst energisk bevægelse, hvor det ene ben er højt løftet, ligesom armene, hvoraf den ene næsten synes at være ude af led. Dertil kommer det aflange hoved og det forvrængede ansigt med den åbne mund, som tangerer det groteske.
Gennem sin lange, kunstneriske karriere viste Gauguin en lyst til at eksperimentere med forskellige materialer. I begyndelsen arbejdede han med særligt træ og bronze, men efterhånden helligede han sig det bløde, formbare ler. I 1923 begyndte han at arbejde på porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl – først som løst tilknyttet, derefter som fastansat kunstner, der fortrinsvis arbejdede med unika. I leret formede han først og fremmest figurgrupper, dyr og fabelvæsener, der vrider, drejer, slynger og strækker sig ud i ekstreme positurer, f.eks. hovedværket Havmand og Havfrue fra 1928.1
Den statuette, som er i Davids Samlings eje, er støbt i sølv i 1918, hvor Gauguin havde sin første separatudstilling i Dansk Kunsthandel – et galleri i København, der var blevet skabt på initiativ af kunstsamleren Johannes Rump i 1917. Gauguin var en af de få kunstnere, som blev fast tilknyttet Dansk Kunsthandel frem til dens formelle opløsning i 1932.2 Desværre vides det ikke, hvornår C.L. David erhvervede Dansende mand.
Publiceret i
Publiceret i
Asger E. Bremer: Jean René Gauguin og hans arbejder, København 1941, fig. 1, s. 87;
Lars Dybdahl i Kjeld von Folsach og Nana Lund (red.): Dansk kunst i Davids Samling – fra Philipsen til Saxbo, Davids Samling, København 1995, kat.nr. 65, s. 158-159;
Lars Dybdahl: Dansk design 1910-1945: art déco & funktionalisme, Kunstindustrimuseet, København 1997, kat.nr. E104;
Teresa Nielsen og Gunnar Jacobsen: Jean René Gauguin, Vejen Kunstmuseum, Vejen 2002, s. 22. (version fra 1915 i bronze);
Ole Nørlyng: ”At danse selve livet. Dansens betydning og former i vitalismens spejl” i Gertrud Oelsner og Gertrud Hvidberg-Hansen (red.): Livslyst. Sundhed, skønhed, styrke i dansk kunst 1890-1940, Fyns Kunstmuseum, Odense Bys Museer og Fuglsang Kunstmuseum, Toreby 2008, fig. 190, s. 266;
Marie Oxholm Zigler (red.): Cool Moderne: Art Deco i dansk billedkunst 1910-40, Gl. Holtegaard, Holte 2015, kat.nr. 38, s. 19, 60;
Lars Dybdahl i Kjeld von Folsach og Nana Lund (red.): Dansk kunst i Davids Samling – fra Philipsen til Saxbo, Davids Samling, København 1995, kat.nr. 65, s. 158-159;
Lars Dybdahl: Dansk design 1910-1945: art déco & funktionalisme, Kunstindustrimuseet, København 1997, kat.nr. E104;
Teresa Nielsen og Gunnar Jacobsen: Jean René Gauguin, Vejen Kunstmuseum, Vejen 2002, s. 22. (version fra 1915 i bronze);
Ole Nørlyng: ”At danse selve livet. Dansens betydning og former i vitalismens spejl” i Gertrud Oelsner og Gertrud Hvidberg-Hansen (red.): Livslyst. Sundhed, skønhed, styrke i dansk kunst 1890-1940, Fyns Kunstmuseum, Odense Bys Museer og Fuglsang Kunstmuseum, Toreby 2008, fig. 190, s. 266;
Marie Oxholm Zigler (red.): Cool Moderne: Art Deco i dansk billedkunst 1910-40, Gl. Holtegaard, Holte 2015, kat.nr. 38, s. 19, 60;
Fodnoter
Fodnoter
1.
Jean René Gauguin, springvandsgruppe Havmand og havfrue, 1928, Ordupgaard.
2.
Joachim Meyer: ”Johannes Rump som kunsthandler – historien om Dansk Kunsthandel (1917-19)” i Lennart Gottlieb (red.): Portræt af en samler, Statens Museum for Kunst, København 1994, s. 50.
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg?disposition=attachment){kind=link}