Davids Samling

Juni nyhedsbrev 2018

Del på Facebook Del på Twitter Parkmuseerne

Fotoudstillingen ”The Hippie Trail – rejsefotografier af Torben Huss” er i luften!

Torben Huss, "Mand i tehus". Afghanistan, 60'erneTorben Huss, "Mand i tehus". Afghanistan, 60'erne

Fotografierne, som Torben Huss tog på sin første tur og på sine næste mange rejser til Indien, er sjældent blevet vist. Det sker nu, hvor et udvalg af gamle, men velbevarede negativer og lysbilleder fra 60´erne og 70’erne er fundet frem, og nye fremkaldelser udstilles under titlen ’The Hippie Trail’. Udstillingen indledes med fotografier af ungdomsliv i København. Herfra tages man med til Tyrkiet, Iran, Afghanistan, Usbekistan, Pakistan og Indien. Huss’ blik for det poetiske i det fremmede er i fokus, men indimellem peger kameraet også på de medrejsende. Læs om udstillingen her.

Gratis omvisninger tilbydes på dansk i løbet af udstillingsperioden, se det fulde program her.

Den nyåbnede udstilling er taget godt imod hos publikum og i medierne. Hør Torben Huss i et interview i Kulturen på P1 fra torsdag den 7. juni, kl. 15:27 her. Se tv-udsendelsen Dagen på DR2 fra 8. juni her (Indslaget ligger en time og 6 minutter inde i udsendelsen). Læs artiklen om Torben Huss og om udstillingen i Weekendavisen fra den 8. juni her og en artikel i Cityavisen her.

Sommeromvisninger tilbydes juni-august

Søndag kl. 13 på dansk
Lørdag kl. 13 på engelsk

Miniature fra det såkaldte Sankt Petersborg-album, detalje. ”Et flodlandskab ved skumringstid”. Nordindien, mogul, ca. 1680Miniature fra det såkaldte Sankt Petersborg-album, detalje. ”Et flodlandskab ved skumringstid”. Nordindien, mogul, ca. 1680

Gæsterne tilbydes i sommerperioden juni-august gratis omvisninger i både museets permanente samlinger og i særudstillingen. Om lørdagene gives de kl. 13 på engelsk og om søndagene kl. 13 på dansk. Læs titlerne og hvilke emner, der vises om i, her.

På rejse - udlån fra Davids Samling

L. A. Rings maleri (Davids Samling) fra 1903 “Indhegnede grønninger ved en gård med en storkerede på taget” er taget ud på rejse i den danske museumsverden med udstillingen “Jordforbindelser – dansk maleri 1780-1920 og det antropocæne landskab”. Værket var udstillet på Faaborg Museum indtil april i år i den vandrende udstilling, som nu er nået til Fuglsang Museum og bagefter skal til Ribe Kunstmuseum, for til sidst at vises på Den Hirschsprungske Samling.

Få flere oplysninger her og få også et overblik over alle museets udlån for tiden.

VI SES I DAVIDS SAMLING

Entré
Gratis

Adresse
Kronprinsessegade 30
1306 København K
Tel. 33 73 49 49

Afmeld nyhedsbrev

Åbningstider
Tirsdag til søndag kl. 10-17
Onsdag kl. 10-21
Mandag lukket