Davids Samling

August nyhedsbrev 2018

Del på Facebook Del på Twitter Parkmuseerne

Velkommen til en ny sæson

Flisepanel med bemaling i "Cuerda seca-teknik", detalje. Iran, Isfahan,17. århundredes 2. halvdelFlisepanel med bemaling i "Cuerda seca-teknik", detalje. Iran, Isfahan,17. århundredes 2. halvdel

Så er efteråret hastigt ved at nærme sig og dermed en ny museumssæson

Udover de permanente samlinger, der fast ligger helt i toppen på listen over “must-see” seværdigheder i København (bl.a. på TripAdvisor), byder efterårets program i Davids Samling på to særudstillinger. Begge har fokus på fotokunst – den nuværende “The Hippie Trail – rejsefotografier af Torben Huss” og den kommende “Under Indiens himmel – fotografier fra det 19. århundrede”, som åbner den 23. november.

I kulturprogrammet Davids Bazar kan man opleve aktuelle, kulturelle og kunstfaglige arrangementer om emner, der på en eller anden måde er relevante for museets samlingsområde – altid på en onsdag aften kl. 19.

Traditionen tro tilbyder vi gratis omvisninger, Kulturnatten og aktiviteter for børn i efterårsferien.

Entré til museet og dets aktiviteter er gratis – adgang til et arrangement i Davids Bazar koster kr. 50.

Læs programmet som en pdf her.

The Hippie Trail indtil 28. oktober

Udstillingskataloget kan købes i museumsbutikken for kr. 50Udstillingskataloget kan købes i museumsbutikken for kr. 50

Fotoudstillingen med de stemningsfyldte og nostalgiske billeder fra 1960’erne og 70’erne fortsætter….

Den velbesøgte udstilling med Torben Huss’ rejsefotografier fra hans mange rejser fra København til Indien, over Tyrkiet, Iran, Afghanistan, Usbekistan og Pakistan, viser billeder af nærværende og varme øjeblikke. Motiver af mennesker, landskaber, byliv og stemninger var dem, der mødte Torben Huss på hans vej ud i verden.

Læs anmeldelser, interviews og meget mere om udstillingen her.

Davids Bazar fra 12. september til 21. november

Hvad enten man vil høre fotograf Torben Huss fortælle om sine billeder og sine rejser, lytte til indisk musik fra en sitar og en tabla eller kastes ud i et højaktuelt emne om Erdogans nye Tyrkiet, så er der noget at vælge mellem i kalenderen for efterårets Davids Bazar.

Foredrag om danske projekter i Iran, om den danske billedhugger Elisabeth Jerichau Baumann og hendes engelske forbindelse og om muslimernes Muhammad er også ‘hotte’ emner på programmet.

Som et tilbud i Davids Bazars serie af foredrag om museumsstiftere, besøger Louisianas direktør Poul Erik Tøjner Bazaren for at fortælle om Louisianas stifter Knud W. Jensen. Man kan også opleve fotograf Jan Grarup og høre hans beretning om sit arbejde i konfliktfyldte områder i verdens brændpunkter.

Endelig præsenterer vi forfatteren Sara Omar, som sammen med journalist ved Politiken, Gudrun Marie Schmidt, vil tale om sin debutroman, “Dødevaskeren”.

Billetter til kr. 50 købes på billetlugen.dk – se yderligere på hjemmesiden.

Omvisninger dette efterår

Miniature, "Isfandiyar dræber dragen". Indien, Kashmir eller Punjab, omkring 1800Miniature, "Isfandiyar dræber dragen". Indien, Kashmir eller Punjab, omkring 1800

De gratis efterårsomvisninger begynder den 1. september og afholdes fast hver onsdag kl. 18 og hver lørdag og søndag kl. 14 og 15 og desuden på udvalgte tirsdage og torsdage kl. 13.

I rækken af tilbud finder man et væld af forskellige emner om de 3 permanente samlinger, hvor man kan høre om alt fra europæisk design og C. L. David til videnskab og kvinder i den islamiske verden. Desuden holdes enkelte omvisninger i fotoudstillingen “The Hippie Trail” af kunstneren Torben Huss selv, museumsinspektør Peter Wandel eller en af museets kompetente omvisere.

Billetter kan ikke reserveres, men udleveres gratis i museumsbutikken på dagen for omvisningen. Der tillades højst 15 gæster pr. omvisning. Læs det fulde program for omvisningerne her.

Kulturnatten 12. oktober, 18-24

Entré kun med Kulturpas

Så åbner vi igen dørene for den legendariske Kulturnat i København!

På programmet har Davids Samling to koncerter med den anerkendte violinist Andreas Bernitt, som spiller kl. 20 og 22, En musikalsk rejse fra Norden til Mellemøsten. Han skræddersyr sit repertoire, så han på denne aften leger med musikken ved at komponere nordisk musik med orientalske toner, iblandet en del improvisation. Andreas Bernitt er solistuddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har efter sin debut i 2012 lavet adskillige solooptrædener i både ind- og udland.

Aftenen byder også på åbent henna-værksted ved designer Nicole Kruckenberg Breum, modedesign A Splash of the Orient – Harmony and Symmetry i den islamiske samling i samarbejde med Kunstakademiets Designskole, og endelig åbner tesalonen Thé à la Menthe i teltet i gården, hvor der i år præsenteres nykomponerede retter fra det marokkanske køkken.

Foto af violinist Andreas Bernitt, fotograf Pernille Bernitt SommerFoto af violinist Andreas Bernitt, fotograf Pernille Bernitt Sommer

Collage venligst udlånt af Thé à la MentheCollage venligst udlånt af Thé à la Menthe

Se museets fulde program for aftenen her.

Efterårsferien for børn i uge 42

Omvisninger og henna værksted

Fotograf Anita Husum MothFotograf Anita Husum Moth

I uge 42 tilbydes gratis omvisninger for børn 6+ og deres familier kl. 13, tirsdag den 16., onsdag den 17., torsdag den 18. og fredag den 19. oktober. Titlerne er henholdsvis “Guld, sølv og glimmer” og “Fra mægtige mongoler til seje stormoguler”, så der skulle være noget til dem, der elsker ædelsten og smykker og dem, der er til konger og helte!

Tirsdag den 16. oktober og torsdag den 18. oktober kl. 12-16 holder designer Nicole Kruckenberg Breum et gratis åbent værksted “Henna Harem”, hvor man kan få sine hænder malet med de smukkeste, orientalske mønstre. Der bruges kun naturlige farver, men enhver må tage ansvaret for, om huden kan tåle malingen. Børn skal ledsages af en voksen.

Yderligere oplysninger fås her.

VI SES I DAVIDS SAMLING

Parkmuseerne nyt

Still fra ’3000 Nights’, Mai Masri, 2015Still fra ’3000 Nights’, Mai Masri, 2015

Filmfestivalen Arabian Nights på Cinemateket åbner den 18. august.

En af de film, der præsenteres, er “3000 Nights” af den jordansk-fødte filminstruktør Mai Masri.
Toronto International Film Festival skrev om filmen: ”En optimistisk og klar hyldest til den menneskelige ånds modstandskraft og utrættelige kamp for værdighed”.

Læs mere om hele programmet og bestil billetter her.

Entré
Gratis

Adresse
Kronprinsessegade 30
1306 København K
Tel. 33 73 49 49

Afmeld nyhedsbrev

Åbningstider
Tirsdag til søndag kl. 10-17
Onsdag kl. 10-21
Mandag lukket