Hammershøi – Udlån og indlån

1. marts 2016
- 7. august 2016
TwoColumnTextBlock

Særophængning kun med arbejder af Vilhelm Hammershøi

Særophængningen Hammershøi – Udlån og indlån, kun med arbejder af Vilhelm Hammershøi (1864-1916), løber til den 7. august. Flere af museets egne værker, udført af den berømte maler, er i forårs- og sommermånederne lånt ud til udstillinger i ind- og udland. Som erstatning er indlånt en række Hammershøi-malerier fra Ordrupgaard. Den 4. marts åbner Ordrupgaard udstillingen Hjemme hos Hammershøi med værker, der særlig har tilknytning til lejligheden i Strandgade 30 på Christianshavn, hvor Vilhelm og Ida Hammershøi boede fra 1898 til 1909. Her vil man også kunne se malerier, indlånt fra Davids Samling, bl.a. Åbne døre fra 1905. Læs om udstillingen her.

 

For at give plads til kommende særudstillinger vil Nyere dansk samling i en længere periode udelukkende være repræsenteret af arbejder af Vilhelm Hammershøi, hvis værker anses for at være den fineste del af den danske samling.

 

Den 17. august åbner i samme rum som særophængningen en særlig ophængning med museets egne Hammershøi-værker, heriblandt hovedværket Åbne døre og det nyligt erhvervede Kongevejen ved Gentofte. Studie.

 

Information

 

Særophængningen kan ses på 2. etage og kan besøges i museets åbningstider.

 

Entré til Davids Samling og særophængningen er gratis.

Copyright 2022 © - Davids Samling