Flaske af klart glas dekoreret med farvet emalje samt forgyldning
Syrien; 13. århundredes 2. halvdel
H: 24; Største Diam: 15,5 cm
Inventarnummer 12/2020
Dekorationerne på denne flaske udgøres af to arabiske inskriptioner, der hylder en unavngiven sultan, svungne arabesker i blåt, hvidt, rødt og guld samt fire gyldne fisk. På trods af sine stærke farver er udsmykningen præget af en luftighed, der også lader det transparente glas stå frem, og man må forestille sig, at lysspillet i glasset og den indeholdte væske har komplimenteret dekorationerne.
Guldet og den farvestrålende emalje er malet på overfladen af den færdigformede og afkølede flaske. Herefter har man forsigtigt genopvarmet hele genstanden, indtil bemalingens komponenter smeltede og hæftede på glasvæggen. Processen indebar en betydelig risiko for, at flasken revnede eller smeltede, og har derfor krævet streng temperaturkontrol og nøjagtig viden om hhv. flaskeglassets og farvernes smeltepunkter.1
Den islamiske tradition for emaljeret og forgyldt glas er knyttet til Syrien og Egypten i perioden ca. 1200-1500. Formmæssigt er denne flaske nært beslægtet med en anden emaljeret glasflaske, som er blevet tilskrevet Syrien til midten af det 13. århundrede. 2 Kalligrafien, der kombinerer træk fra naskh- og thuluth-skriften, taler dog for en lidt senere datering.
På senere glasobjekter fra det 14. århundrede bliver dekorationerne gradvist mere dækkende. Samtidig erstattes arabeskerne af østasiatiske blomstermotiver, og inskriptionerne skrives i monumental, ren thuluth-skrift. Denne stil eksemplificeres af en glaskumme med lotusmotiver (Isl 223) og en moskelampe med koranvers (D 32/1986).
Guldet og den farvestrålende emalje er malet på overfladen af den færdigformede og afkølede flaske. Herefter har man forsigtigt genopvarmet hele genstanden, indtil bemalingens komponenter smeltede og hæftede på glasvæggen. Processen indebar en betydelig risiko for, at flasken revnede eller smeltede, og har derfor krævet streng temperaturkontrol og nøjagtig viden om hhv. flaskeglassets og farvernes smeltepunkter.1
Den islamiske tradition for emaljeret og forgyldt glas er knyttet til Syrien og Egypten i perioden ca. 1200-1500. Formmæssigt er denne flaske nært beslægtet med en anden emaljeret glasflaske, som er blevet tilskrevet Syrien til midten af det 13. århundrede. 2 Kalligrafien, der kombinerer træk fra naskh- og thuluth-skriften, taler dog for en lidt senere datering.
På senere glasobjekter fra det 14. århundrede bliver dekorationerne gradvist mere dækkende. Samtidig erstattes arabeskerne af østasiatiske blomstermotiver, og inskriptionerne skrives i monumental, ren thuluth-skrift. Denne stil eksemplificeres af en glaskumme med lotusmotiver (Isl 223) og en moskelampe med koranvers (D 32/1986).
Publiceret i
Publiceret i
Millon, Paris, 2/12-2019, lot 216;
Sotheby’s, London, 27/10-2020, lot 449, s. 54-56;
Joachim Meyer, Rasmus Bech Olsen og Peter Wandel: Mere end ord: kalligrafi fra den islamiske verden, Davids Samling, København 2024, kat. 82, s. 234-235;
Sotheby’s, London, 27/10-2020, lot 449, s. 54-56;
Joachim Meyer, Rasmus Bech Olsen og Peter Wandel: Mere end ord: kalligrafi fra den islamiske verden, Davids Samling, København 2024, kat. 82, s. 234-235;
Fodnoter
Fodnoter
1.
Melanie Gibson: ”Admirably ornamented glass” i Sydney M. Goldstein (red.): Glass: From Sasanian antecedents to European Imitations, London 2005, s. 263-277.
2.
Stefano Carboni og David Whitehouse: Glass of the Sultans, New York 2001, kat. 121.