Papirklip med kalligrafisk løve
Tyrkiet; 1280 H = 1863-64
33 × 45,5 cm
Inventarnummer 21/1974
En kalligrafs subtile leg med skrift og billede ligger til grund for dette papirklip. Fra hale mod hoved udgøres løven af en hyldest til profeten Muhammads fætter og svigersøn Ali: ”Må Gud velsigne hans ansigt og være tilfreds med ham, Guds sejrrige løve, Ali ibn Abi Talib”.
Netop dette motiv var populært blandt de såkaldte bektashi’er, en sufi-orden, der udbredtes i Tyrkiet i det 13. århundrede. Bektashi’erne betragter Ali som en guddommelig manifestation på jorden, og – i lighed med den shiitiske praksis – personificeres han af disse som en løve. I dråbeformen i nederste, venstre hjørne er værket signeret: ”Udført af Sulayman, 1280 hijra (1863-64)”. Papirklippet er fremstillet med en skarp kniv, ikke med en saks.
Netop dette motiv var populært blandt de såkaldte bektashi’er, en sufi-orden, der udbredtes i Tyrkiet i det 13. århundrede. Bektashi’erne betragter Ali som en guddommelig manifestation på jorden, og – i lighed med den shiitiske praksis – personificeres han af disse som en løve. I dråbeformen i nederste, venstre hjørne er værket signeret: ”Udført af Sulayman, 1280 hijra (1863-64)”. Papirklippet er fremstillet med en skarp kniv, ikke med en saks.
Publiceret i
Publiceret i
Sheila S. Blair og Jonathan M. Bloom (red.): Cosmophilia. Islamic Art from the David Collection, Copenhagen, McMullen Museum of Art, Boston College, Boston 2006, kat.nr. 121;
Alina Kokoschka: “Reading between the lines: Arabic script, Islamic calligraphy, and the question of legibility” i Bettina Gräf, Birgit Krawietz, Schirin Amir-Moazami (red.): Ways of knowing Muslim cultures and societies: studies in honour of Gudrun Krämer, Leiden [2019], s. 258, og s. 261, ill. 11,11;
Marie Møller Kristensen: Skrift – fra billeder til bits, København 2020, fig. 26, s. 64-65;
Farouk Yahya: “Calligrams of the Lion of ‘Alî in Southeast Asia” i Liana Saif [et al.] (red.): Islamicate occult sciences in theory and practice, Leiden 2020, fig, 11.1, s. 467;
Asja Gimborg: Velikolepnyj vek osmanskogo iskusstva: dvorcy, meceti, garemy i nocnoj Bosfor, Moskva 2023, s. 30-31;
Alina Kokoschka: “Reading between the lines: Arabic script, Islamic calligraphy, and the question of legibility” i Bettina Gräf, Birgit Krawietz, Schirin Amir-Moazami (red.): Ways of knowing Muslim cultures and societies: studies in honour of Gudrun Krämer, Leiden [2019], s. 258, og s. 261, ill. 11,11;
Marie Møller Kristensen: Skrift – fra billeder til bits, København 2020, fig. 26, s. 64-65;
Farouk Yahya: “Calligrams of the Lion of ‘Alî in Southeast Asia” i Liana Saif [et al.] (red.): Islamicate occult sciences in theory and practice, Leiden 2020, fig, 11.1, s. 467;
Asja Gimborg: Velikolepnyj vek osmanskogo iskusstva: dvorcy, meceti, garemy i nocnoj Bosfor, Moskva 2023, s. 30-31;
Osmannerne
Miniature fra bind 4 af et eksemplar af Mustafa al-Darirs Siyar-i-Nabi (Profetens Liv). ”Ali halshugger Nadr ibn al-Harith i Profetens nærvær”
Miniature fra 4. bind af et eksemplar af Mustafa al-Darirs Siyar-i Nabi (Profetens Liv). ”Profeten Muhammad og den muslimske hær under slaget ved Uhud”
Manuskript skrevet af Seyyid Lokman om Mehmed 3.s felttog i Ungarn. Første dobbeltside fol. 15v-16r, ”Mehmed 3.s kroning i Topkapi-paladset i 1595”
Delvis koloreret tegning opklæbet på et albumblad. ”Siddende peri med et granatæble”